Jordansk militær har dræbt 27 narkotikasmuglere fra Syrien

Smuglerne forsøgte at trænge ind i Jordan under en voldsom snestorm med store mængder narkotika.

Artiklens øverste billede
Kamelryttere fra Jordans Badia-styrker har traditionelt bevogtet Jordans grænse til Syrien. I dag er det først og fremmest det jordanske militær, der bevogter grænsen. 27 narkotikasmuglere blev meldt dræbt ved grænsen torsdag. Arkivfoto: Majed Jaber/Reuters

Jordansk militær har dræbt 27 narkotikasmuglere, som forsøgte at infiltrere dets grænse fra Syrien, hedder det i en erklæring fra myndighederne i Amman.

- Smuglerne forsøgte at trænge ind i Jordan under en voldsom snestorm. De var i besiddelse af store mængder narkotika, siger en talsmand for den jordanske hær.

Andre smuglere flygtede ind i Syrien under angrebet.

Der har tidligere været gjort lignende forsøg på at smugle narkotika ind i Jordan på samme måde, hvilket har ført til et øget beredskab ved grænsen.

Tal fra hæren har i den seneste tid vist ”dramatiske stigninger” i smuglingsforsøg fra Syrien, skriver netmediet Arab News.

Flere eksperter i regionen siger til Arab News, at det krigshærgede Syrien kan blive en ”narkostat”, hvilket vil være en trussel mod Jordan, regionen og den øvrige verden.

Det jordanske militær sagde i en nylig erklæring, at det havde forhindret 361 infiltrations- og smuglingsforsøg fra Syrien. Over 15,5 millioner narkotikapiller af forskellige type er beslaglagt sammen med 760 kilo hash og omkring ti kilo heroin.

Smuglere gør sig mange bestræbelser på at undgå den jordanske grænseovervågning af den godt 360 kilometer lange grænse mellem Syrien og Jordan. Den jordansk hær skød i efteråret en drone lastet med narkotika ned, da den var på vej ind over grænsen.

Smuglerne har også gravet tunneler og oprettet hemmelige ruter mellem Syrien og det jordanske kongerige. Også dyr er blevet anvendt i smuglingsforsøg.

Ifølge det syriske nyhedsbureau Enab Baladi er narkotikasmuglere mest aktive i de sydlige syriske regioner Daraa og Al-Suwayda.

Flere kilder siger til nyhedsbureauet, at mange smuglerruter er kontrolleret af bevæbnede beduinstammer i Syrien, som har netværk inde i Jordan.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.