USA opfordrer til deeskalering efter luftangreb i Yemen

USA og FN fordømmer fredagens saudi-ledede angreb mod et fængsel i det nordlige Yemen. Mindst 70 blev dræbt.

Der er brug for en øjeblikkelig nedtrapning i den langvarige konflikt i Yemen. Sådan lyder det fra USA’s udenrigsminister, Antony Blinken.

Opfordringen kommer, efter at et luftangreb på et fængsel i den nordlige del af landet dræbte mindst 70 mennesker fredag.

Ifølge nødhjælpsorganisationerne Læger uden Grænser og Internationalt Røde Kors kan dødstallet være over 100.

Angrebet blev ifølge organisationerne udført af den saudi-ledede koalition, der fører krig mod de shiamuslimske houthi-oprørere i Yemen.

Koalitionen har nægtet at stå bag.

USA’s udenrigsminister opfordrer alle parter i konflikten til at deeskalere og overholde deres forpligtelser i henhold til international lov.

- Eskaleringen i konflikten forværrer kun en alvorlig humanitær krise og lidelserne for folket i Yemen, siger Blinken i en erklæring.

FN’s generalsekretær, António Guterres, fordømmer også angrebet.

Længere sydpå i havnebyen Hodeida mistede tre børn livet fredag, da et teleanlæg blev angrebet af den saudiske koalition.

Børnene havde spillet bold på en fodboldbane, da luftangrebet kom, lyder det fra nødhjælpsorganisationen Red Barnet.

Otte nødhjælpsorganisationer, der opererer i Yemen, siger i en fælles erklæring, at de er ”forfærdede” over de mange dødsfald, der inkluderer migranter, kvinder og børn.

Organisationerne siger, at fængslet også bliver brugt som opholdssted for migranter.

Fredagens angreb kommer, efter houthi-oprørerne mandag optrappede den syv år lange krig ved at sende raketter fra droner mod Abu Dhabi. Tre mennesker blev dræbt.

Abu Dhabi er en del af De Forenede arabiske Emirater, som er en del af den saudiske koalition. Her blev der truet med gengæld for angrebet.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.