Prinsesse Latifa er angiveligt dukket op på Island

En bevægelse, der arbejdede for prinsessens frihed, har opløst sig selv, efter at fotoet er dukket op.

Artiklens øverste billede
Prinsesse Latifa, datter af Dubais enevældige leder, ses her i en af de videoer, som hun har optaget i en villa, hvor hun hævder, at hendes far holder hende fanget. Arkivfoto: AP

Det ligner til forveksling et ganske harmløst feriefoto, som de fleste af os nok godt kunne finde på at smække på Instagram eller Facebook som et kært ferieminde.

Tre personer - to kvinder og en mand - der med et smil på læben poserer i den islandske natur.

Men i modsætning til de gængse feriebilleder vækker fotoet fra Island, der er lagt på det sociale medie af en bruger ved navn Sioned Taylor, international opsigt.

Det skriver BBC.

Den ene kvinde på billedet er nemlig angiveligt datteren af sheik Mohammed bin Rashid al Maktoum – premierminister og vicepræsident for De Forenede Arabiske Emirater samt emir og enevældig monark i Dubai – prinsesse Latifa bint Mohammed al-Maktoum.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Feriebilledet vækker opsigt, fordi det bl.a. har fået den frihedsbevægelse, der ellers har kæmpet for at ”befri” prinsessen fra hendes familie, til at opløse sig selv.

Tilbage i 2018 skabte det international larm, da prinsessen forsøgte at flygte fra sit hjem i Dubai via Oman. Et flugtforsøg, der dog slog fejl, idet hun angiveligt blev bragt tilbage til familiens hjem i millionørkenbyen.

Siden har familien insisteret på, at prinsessen havde det godt og nød livet i Dubai.

En påstand, der dog blev udfordret, da en række britiske medier, herunder BBC og Sky News, i februar i år offentliggjorde optagelser af prinsessen, hvor hun fortalte, at hun frygtede for sit liv.

Til et primitivt kamera fortalte Latifa bint Mohammed al-Maktoum, at hun blev holdt som gidsel i en villa, der blev bevogtet af politibetjente.

»Hver dag er jeg bekymret for min sikkerhed og mit liv. Jeg ved ikke, om jeg vil overleve denne situation,« sagde hun i optagelserne.

Optagelserne fik efterfølgende FN’s Menneskerettighedskommission til at afkræve Dubai bevis for, at prinsessen var i live, mens en FN-talskvinde kaldte videoen »foruroligende«.

I kølvandet på prinsessens forsvinden opstod bevægelsen #freeLatifa, der var af den overbevisning, at prinsessen var frihedsberøvet imod sin vilje, og som derfor arbejdede på at give hende netop friheden tilbage.

Kort efter billedet på Island blev offentliggjort søndag, meddelte bevægelsen dog, at den er opløst.

Det fremgår af en pressemeddelelse på bevægelsens hjemmeside, hvor det oplyses, at et medlem af bevægelsen samt prinsessens fætter Marcus Essabri havde mødtes med Latifa bint Mohammed al-Maktoum på netop Island.

»Jeg blev genforenet med min kusine Latifa på Island. Jeg føler mig velsignet over, at jeg fik mulighed for at bruge tid sammen med hende. Det var betryggende at se hende så glad, veltilpas og fokuseret på sine planer,« udtaler fætteren i meddelelsen.

Det er ikke det eneste billede af prinsessen på Sioned Taylors profil. Siden den 20. maj er der lagt fire billeder op af prinsessen, hvor hun angiveligt er ude at rejse med kvinden.

I kommentarsporet sætter flere personer dog spørgsmålstegn ved, om prinsessen nu også er fri, om ægtheden af billederne, mens de også efterlyser flere livstegn.

Det er ikke første gang, at sheikens familiemedlemmer forsøger at flygte.

En anden datter, 39-årige Shamsa, prøvede som 19-årig at undslippe sin far under et ophold i Storbritannien, men efter få dage vendte hun dog tilbage til Dubai. Også i 2019 flygtede sheikens daværende yngste kone, prinsesse Haya, til London med deres to fælles børn, hvorefter sheiken indledte en retssag mod sin kone for at få børnene hjem til Dubai.

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.