2000 demonstranter synger farvel til Netanyahu før afstemning

Ved Netanyahus bolig i Jerusalem glæder demonstranter sig på forhånd til en ny regering.

Artiklens øverste billede
Foto: EMMANUEL DUNAND / AFP

Over 2000 demonstranter var lørdag aften forsamlet uden for premierminister Benjamin Netanyahus bolig i Israels hovedstad, Jerusalem.

Demonstranterne, som er imod Netanyahu - den længst siddende premierminister i Israels historie - fejrer på forhånd, at han ser ud til snart at være fortid på posten.

Søndag skal det israelske parlament stemme om en ny regering. Hvis der er flertal for koalitionsregeringen, bliver den taget i ed samme dag.

Den nye regering vil bestå af partier fra både venstrefløjen, højrefløjen og centrum af israelsk politik.

Det, der forener dem, er modstanden mod Netanyahu, som har splittet den israelske befolkning igennem en årrække.

- For os er det en stor aften, og i morgen vil blive en endnu større dag. Jeg græder næsten. Vi har kæmpet fredeligt for dette, og dagen er nu kommet, siger demonstranten Ofir Robinski.

Til protestsangen ”Bella Ciao”, der under Anden Verdenskrig var en yndet antifascistisk sang, synger demonstranterne ”Bibi Ciao”.

Det er en henvisning til premierministerens kælenavn, Bibi.

Demonstranterne blæser også i vuvuzelaer og slår på trommer, mens andre har t-shirts på, der opfordrer premierministeren til at forsvinde fra israelsk politik.

Netanyahu har beskyldt sine politiske modstandere for at have svindlet ved valget.

Han er selv i flere tilfælde blevet sigtet for korruption, og han risikerer at blive idømt fængsel.

Planen for den nye regering er, at den i første omgang ledes af den højrenationale Naftali Bennett i to år.

Herefter skal han afløses af midterpolitikeren Yair Lapid, der har været en drivende kraft i at samle koalitionen.

Den politiske tumult i Israel kommer kun få uger efter en alvorlig militær konflikt mellem Israel og Hamas i Gaza.

/ritzau/AFP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.