• Opdateret 27/01/2020 kl. 05:10

Kilde: Raketter har ramt USA's ambassade i Irak

Der er meldinger om mindst en såret efter et nyt raketangreb mod Den Grønne Zone i Bagdad.

Tre raketter har ramt den amerikanske ambassade i Iraks hovedstad, Bagdad, i en direkte træfning.

Det oplyser en sikkerhedskilde ifølge nyhedsbureauet AFP.

Tidligere søndag aften bekræftede irakiske sikkerhedsstyrker, at fem raketter ramte tæt ved ambassaden, men at ingen var kommet noget til.

Men nu siger en sikkerhedskilde, at de tre af raketterne ramte ambassaden. En af dem er ifølge kilden slået ned i en café omkring spisetid søndag aften.

Det var ikke umiddelbart muligt for AFP at få en bekræftelse af oplysningerne fra ambassaden i Bagdad.

Mindst en person skal være blevet såret under angrebet på ambassaden søndag aften. Det siger en anonym højtstående irakisk embedsmand til AFP.

Det er ikke umiddelbart klart, hvorvidt den sårede er amerikaner eller iraker.

Ambassaden er flere gange blevet beskudt i de seneste måneder. Men det er første gang, at der er meldinger om, at ambassaden er ramt.

De dumpe drøn fra raketterne kunne høres i Den Grønne Zone på den vestlige bred af Tigris-floden, hvor USA's ambassade og flere andre landes ambassader ligger.

Raketterne var af typen katjusja.

Der er ikke umiddelbart nogen gruppe, der har taget skylden for søndagens raketangreb.

Iraks premierminister, Adel Abdel Mahdi, og parlamentsformand Mohammed al-Halbusi har begge fordømt angrebet. De siger i en udtalelse, at det risikerer at sende landet ud i en krig.

Angrebet kommer to dage efter, at tusindvis af mennesker demonstrerede i det centrale Bagdad med krav om, at USA's styrker trækker sig ud af Irak.

Demonstrationen fandt sted på opfordring fra den indflydelsesrige shiamuslimske prædikant Moqtada al-Sadr.

Den Grønne Zone har flere gange været under angreb i den seneste måned, særligt efter USA's drab på den iranske general Qassem Soleimani.

Siden da har der lydt flere opfordringer til USA om at trække sine soldater ud, blandt andet fra det irakiske parlament.

Ved et raketangreb mod Den Grønne Zone tidligere i januar blev seks mennesker meldt såret, men ellers har der ikke været meldinger om tilskadekomne eller dræbte.

USA har omkring 5200 soldater i Irak. Her står de i spidsen for den internationale koalition, der kæmper mod Islamisk Stat.

Iraks regering mener imidlertid, at drabet på Soleimani er en overtrædelse af koalitionens mandat.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.