Mellemøsten

Erdogan advarer om mulig massakre i Syrien

Tyrkiets præsident advarer Syrien, Iran og Rusland mod at gennemføre et planlagt angreb i Idlib-provinsen.

Syriske oprørere forbereder sig på et angreb fra de regeringsstyrkerne. Foto: Omar Haj Kadour/AFP

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, advarer om, at et angreb på Idlib-provinsen i Syrien kan medføre "en alvorlig massakre".

Det skriver den tyrkiske avis Hurriyet.

Dermed støtter Erdogan den amerikanske præsident Donald Trumps advarsel om, at et angreb kan udløse en "menneskelig tragedie".

Trump advarer om stor tragedie før planlagt angreb i Idlib

Udmeldingerne kommer, efter at de syriske regeringsstyrker mandag har varslet, at der planlægges en omfattende offensiv i Idlib-provinsen med støtte fra Rusland og Iran.

Rusland og Iran vil hjælpe den syriske regering med at genvinde kontrollen over den oprørskontrollerede Idlib-provins.

Men USA og Tyrkiet advarer om risikoen for at ramme de omkring tre millioner civile, der bor i området.

Også FN frygter, at det planlagte angreb kan blive startskuddet til en humanitær krise langt større end hidtil set i den nu syv år lange krig i Syrien.

Rusland afviser Trump-advarsel: »Hele området er en terror-rede«

- Situationen i Idlib er afgørende for Tyrkiet. En hensynsløs proces har været i gang i området. Gud forbyde det, men hvis området bliver ramt af missiler, vil det kunne medføre en alvorlig massakre, siger Erdogan ifølge Hurriyet.

Erdogans bekymring skyldes blandt andet, at Tyrkiet vil komme til at bære en del af byrden fra de humanitære og sikkerhedsmæssige konsekvenser ved et angreb, skriver avisen New York Times.

Erdogan håber, at han vil opnå positive resultater ved det forestående topmøde med Irans præsident, Hassan Rouhani, og Ruslands præsident, Vladimir Putin. Topmødet skal afholdes i den kommende uge i den iranske hovedstad, Teheran.

- Jeg håber, at vi vil kunne afværge den syriske regerings ekstremisme i regionen, siger Erdogan.

Talsmanden for Kreml, Dmitrij Peskov, afviser dog advarslerne med henvisning til, at Idlib-provinsen er "en terrorrede".

- Hvis man kun fremsætter sådanne advarsler uden at tage hensyn til hele den farlige situation og den potentielt negative udvikling for hele Syrien, så er der ikke tale om en helt og altomfattende vurdering, siger Peskov.

Han tilføjer, at de militante gruppers tilstedeværelse i Idlib undergraver hele fredsprocessen i Syrien.

Russiske fly genoptog tirsdag angreb mod oprørere i Idlib efter flere ugers pause

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her