Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Annonce
Mellemøsten

FN: Alle parter begår krigsforbrydelser i Yemen

Eksperter henviser til, at både skoler, hospitaler og markedspladser bliver udsat for bombeangreb.

Eksperter fra FN siger, at der er blevet begået krænkelser af menneskerettighederne af alle parter under konflikten i Yemen.

BBC har offentliggjort den hidtil første rapport om konflikten. Her hedder det, at Yemens regeringsstyrker og den saudiarabisk-ledede koalition, som støtter regeringen, gør meget lidt for at skåne civile.

Det samme gælder de iranskstøttede houthi-oprørere.

Eksperterne henviser til, at både skoler, hospitaler og markedspladser bliver udsat for bombeangreb, og at tusindvis af mennesker er blevet dræbt.

- Koalitionens luft- og flådeblokade kan også være en krigsforbrydelse, siger eksperterne, som i næste måned vil fremlægge deres rapport for FN's Menneskerettighedsråd.

Da iransk-støttede houthi-oprørere tog magten i Yemens hovedstad, Sanaa, i september 2014.

Landets præsident, Abd Rabbo Mansour Hadi, og hans sunnimuslimske regering søgte i første omgang tilflugt i havnebyen Aden. Siden flygtede de i eksil i Saudi-Arabien.

Saudi-Arabien gik i krig mod houthi-bevægelsen 26. marts 2015 med det mål at få genindsat præsident Hadi.

Næsten 10.000 mennesker - to tredjedele af dem civile - er blevet dræbt, og 55.000 andre er blevet såret under blodsudgydelserne i Yemen, siger FN.

Kampene har også medført en delvis blokade af lande, hvorved 22 millioner mennesker er blevet afhængige af humanitære nødforsyninger.

Krisen har også medført et udbred af kolera, som menes at have berørt en million mennesker.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FN
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her