Annonce
Mellemøsten

Israel har lukket Gaza-grænse inden muslimsk højtid

To palæstinensere blev fredag dræbt ved grænseovergangen til Gaza-striben. Søndag har Israel lukket grænsen.

Israel har søndag lukket sin eneste grænseovergang til Gaza-striben, Erez. Det sker, efter at to palæstinensere fredag blev skudt ved grænsen af israelere.

Den israelske forsvarsminister, Avigdor Lieberman, forklarer, at grænselukningen skyldes "voldelige episoder ved grænsen i fredags".

Grænselukningen er blevet bekræftet fra palæstinensisk side. Nødhjælp kan stadig passere. Det samme kan palæstinensere, der rejser ind i enklaven.

Lukningen kommer, få dage før at den muslimske højtid eid al-adha finder sted. Den kan derfor forhindre folk i at rejse for at fejre højtiden.

Fejringen af eid al-adha løber fra mandag aften til torsdag aften. Israel har ikke oplyst, hvor længe grænselukningen vil vare.

Protester ved grænsen til Gaza-striben endte fredag med to døde palæstinensere. Ingen israelere blev såret, oplyser israelske myndigheder.

Israel har håndhævet en blokade af Gaza-striben til vands, til lands og i luften i mere end et årti, men tillader dagligt er begrænset antal at passere grænsen.

Ifølge israelske myndigheder passerer gennemsnitligt 1000 Erez-overgangen dagligt. Det tæller både studerende og forretningsfolk. De fleste er dog personer, som har brug for medicinsk hjælp.

Den eneste anden grænseovergang til Gaza-striben deles med Egypten. Rafah-overgangen har primært være lukket i de seneste år, men den har været stort set åben siden midten af maj.

Gazastriben er et område mellem Israel, Egypten og Middelhavet. Der bor omkring to millioner palæstinensere.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
FOTOSERIE: Blokade på Gaza
Siden 2007, da Hamas overtog Gaza, har området været under en omdiskuteret israelsk blokade. Ifølge israelerne skal blokaden forhindre Hamas i at opruste, men organisationer mener, at Israel skaber en humanitær katastrofe i området. I den forgangne uge har aktivister forsøgt at bryde blokaden fra søsiden; i mandags førte det til blodige sammenstød med israelske kommandosoldater, og ni mennesker blev dræbt. Mens indbyggerne i Gaza håber på, at blokaden snart bliver fjernet, fortsætter hverdagen.\r\n\r\n
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her