Annonce
Mellemøsten

Saudi-ledet koalition efterforsker dødeligt busangreb

Den saudi-ledede koalition igangsætter efterforskning af busangreb i Yemen, hvor 50 mistede livet.

Angrebet skete i nærheden af Dahyan-markedet i Saada-provinsen. Foto: Kareem al-mrrany/AP

Den saudi-ledede koalition annoncerer, at den vil efterforske et luftangreb i Yemen, der torsdag dræbte mindst 50 personer, heriblandt 29 børn.

- Koalitionsledelsen har beordret en øjeblikkelig igangsættelse af en efterforskning, der skal vurdere begivenhederne, klarlægge omstændighederne og offentliggøre resultaterne hurtigst muligt, siger en embedsmand fra koalitionen.

Meldingen kommer, efter at FN og USA, tidligere fredag meldte ud, at de kræver en efterforskning af angrebet.

Under angrebet blev en bus med børn ramt i byen Dahyan. Angrebet efterlod mange dræbte, heriblandt 29 børn, og flere sårede.

Mange børn frygtes dræbt under angreb på bus i Yemen

Bussen blev ifølge houthi-oprørernes tv-kanal, Al Masirah, angrebet af fly fra den saudi-ledede koalition.

Angrebet skete i nærheden af Dahyan-markedet i Saada-provinsen.

Koalitionen har påtaget sig ansvaret for angrebet, men påstår, at bussen transporterede "houthi-oprørere". I meddelelsen om en undersøgelse, som kom fredag, kalder koalitionen bussen og dens passagerer for "utilsigtede ofre".

Borgerkrigen i Yemen kaldes ofte overset, men angrebet torsdag har flyttet Yemen op på dagsordnen i FN's Sikkerhedsråd.

Her har de ikke-permanente medlemmer Bolivia, Sverige, Holland, Polen og Peru fredag krævet en drøftelse af angrebet.

- Vi har set billederne af de døde børn. Det er essentielt, at der kommer en troværdig og uafhængig undersøgelse, siger Lise Gregoire-van Haaren, som er viceambassadør i FN for Holland.

Det står ikke klart, om den følelse er gengældt i hele sikkerhedsrådet. Tre af sikkerhedsrådets permanente medlemmer - USA, Frankrig og Storbritannien - er blandt den saudi-ledede koalitions støtter.

De tre lande har dog tidligere udtrykt bekymring over brud på civiles rettigheder.

/ritzau/AFP

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her