Annonce
Mellemøsten

Israelsk bombeangreb mod Gaza var svar på raketregn

Tre palæstinensere er omkommet under Israelsk bombeangreb, mens Hamas har sendt 70 raketter den anden vej.

En ildkugle fra en af de israelske bomber over Gaza By. Foto: Khalil Hamra/AP

Himlen over Israel og Gazastriben har sent onsdag aften været lyst op af eksplosioner og raketter, der er fløjet frem og tilbage mellem de stridende parter.

En række raketter blev først affyret fra Gazastriben mod Israel, som kort derefter responderede ved at bombe 12 mål i Gazastriben.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

En israelsk sikkerhedsmand står ved et missil, der er slået ned i den israelske by Sderot. Foto: Yehuda Peretz/AP
Tre palæstinensere mistede livet, mens mindst seks blev såret, oplyser sundhedsmyndighederne i Gaza.

Ifølge den militante Hamas-bevægelse, der har kontrollen i Gazastriben, er en Hamas-soldat blandt de omkomne, skriver AFP.

Derudover skal også en gravid 23-årig kvinde og hendes 18 måneder gamle datter have mistet livet i Gazastriben under angrebet, skriver nyhedsbureauet dpa.

Soldater har såret snesevis af palæstinensere ved Gaza-grænse

Israels forsvarsminister: Assad er i kontrol i Syrien

Raketterne fra Gaza mod Israel er efterfølgende fortsat og skal have såret tre israelere.

Ifølge det israelske militær er der i alt tale om 70 raketter, hvoraf 11 er blevet afværget af det israelske raketforsvarssystem.

Hovedparten af de øvrige raketter har ramt åbne landskaber i Israel, hvor ingen er kommet til skade, oplyser militæret.

FN fordømmer Hamas' raketangreb mod Israel.

- Jeg er dybt rystet over den seneste eskalering af angreb mellem Gaza og Israel, og særligt over de mange raketter, der i dag er blevet affyret mod det sydlige Israel, lyder det fra FN's udsendte Nickolay Mladenov i en pressemeddelelse.

Gazas raketangreb mod Israel kommer, efter at to Hamas-soldater blev dræbt af Israelske styrker i tirsdags. Hamas har advaret Israel om at ville gengælde angrebet.

Optrapningen af konflikten mellem Israel og Hamas er sket efter et kortvarigt håb om en vedvarende våbenhvile mellem parterne.

Sammenstød langs grænsen til Gazastriben har siden marts medført, at 163 palæstinensere har mistet livet, mens en israelsk soldat er blevet skudt af en en palæstinensisk snigskytte.

Gazastriben er et område mellem Israel, Egypten og Middelhavet. Der bor omkring to millioner palæstinensere.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
FN
FOTOSERIE: Blokade på Gaza
Siden 2007, da Hamas overtog Gaza, har området været under en omdiskuteret israelsk blokade. Ifølge israelerne skal blokaden forhindre Hamas i at opruste, men organisationer mener, at Israel skaber en humanitær katastrofe i området. I den forgangne uge har aktivister forsøgt at bryde blokaden fra søsiden; i mandags førte det til blodige sammenstød med israelske kommandosoldater, og ni mennesker blev dræbt. Mens indbyggerne i Gaza håber på, at blokaden snart bliver fjernet, fortsætter hverdagen.\r\n\r\n
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her