Annonce
Mellemøsten

Israel vil løslade aktivister fra norsk båd med kurs mod Gaza

Onsdag bliver 22 aktivister fra båden "Kårstein", der forsøgte at bryde blokade af Gazastriben, løsladt.

Israel vil onsdag løslade aktivister fra båden "Kårstein", der sejler under navnet "al Awda", efter at aktivisterne har været tilbageholdt efter et forsøg på at bryde en blokade af Gazastriben.

Det oplyser den israelske ambassade i Norge.

Båden med 22 aktivister fra en lang række lande fragtede angiveligt medicinsk udstyr. På båden var blandt andre fem norske statsborgere.

Udenrigsministeriet har tidligere bekræftet, at også en dansk statsborger er anholdt.

Ifølge Enhedslisten er der tale om Mikkel Grüner, der er lokalpolitiker i Norge, men dansk statsborger. Det har Udenrigsministeriet ikke bekræftet.

Båden blev søndag standset 53 sømil fra Gazastriben.

Den israelske ambassade bekræfter, at der blev brugt strømpistoler i forbindelse med pågribelsen af aktivisterne på båden. En strømpistol kan give et ikke-dødeligt elektrisk stød for at pacificere personer.

Aktivisterne om bord på båden har siden søndag siddet fængslet i Israel, men bliver i løbet af onsdag løsladt, siger Dan Poraz fra Israels ambassade i Norge.

Kritikere af anholdelsen har klaget over, at båden befandt sig i internationalt farvand, da den israelske flåde stoppede båden.

"Kårstein" er tidligere blevet brugt til at forsøge at bryde en israelsk blokade af Gaza.

Israels ambassade i Norge har kaldt aktivisternes forsøg på at bryde blokaden en politisk provokation.

Norges udenrigsministerium har bedt Israel om en forklaring i sagen.

- Vi har bedt de israelske myndigheder redegøre for hændelsesforløbet, og på hvilket grundlag de mener sig berettiget til at gribe ind over for fartøjet, siger Frode Overland Andersen, kommunikationschef i det norske udenrigsministerium.

/ritzau/NTB

Følg
Jyllands-Posten
FOTOSERIE: Blokade på Gaza
Siden 2007, da Hamas overtog Gaza, har området været under en omdiskuteret israelsk blokade. Ifølge israelerne skal blokaden forhindre Hamas i at opruste, men organisationer mener, at Israel skaber en humanitær katastrofe i området. I den forgangne uge har aktivister forsøgt at bryde blokaden fra søsiden; i mandags førte det til blodige sammenstød med israelske kommandosoldater, og ni mennesker blev dræbt. Mens indbyggerne i Gaza håber på, at blokaden snart bliver fjernet, fortsætter hverdagen.\r\n\r\n
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her