Mellemøsten

Putin og Assad foreslår politisk fredsproces i Syrien

Med militære sejre i Syrien kan man snart indlede forhandlinger om fred i landet, mener Rusland og Syrien.

Betingelserne for en politisk fredsproces i Syrien er skabt. Det slår den russiske præsident, Vladimir Putin, torsdag aften fast efter et møde med Syriens præsident, Bashar al-Assad.

- Nu kan vi sammen tage de næste skridt, siger Putin til Assad.

De to præsidenter mødtes uanmeldt i den russiske by Sotji for at drøfte situationen i det krigshærgede Syrien. De talte også om blandt andet økonomisk samarbejde og investeringer.

Den syriske præsident vil sende en delegation til FN for at drøfte en forfatningsreform.

Det rapporterer det russiske nyhedsbureau Tass med pressesekretær Dmitrij Peskov i Kreml som kilde.

Det er Assads plan at foreslå navne på personer, som kan sidde i en forfatningskomité. Rusland støtter idéen. Det fremgår af meldingen fra Kreml.

FN har været vært for flere konferencer om Syriens fremtid, men ingen af dem har ført til noget.

Putin siger, at Assad-styrets militære sejre i Syrien har banet vejen for en politisk fredsproces.

Bashar al-Assads styre har fået massiv støtte fra Rusland og Iran. Rusland rykkede med stor styrke og mange kampfly ind i Syrien i 2015. Det flyttede magtbalancen tilbage mod styret i Damaskus.

Den syriske præsident besøgte Rusland i november 2017 og i oktober 2015, skriver nyhedsbureauet AP.

Desuden har Putin besøgt Assad på en militærbase i Syrien i 2017. Her meddelte Putin, at Rusland vil trække soldater hjem fra Syrien.

/ritzau/Tass

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her