Breaking
Få breaking news via vores app | Få nyheden på mail
Mellemøsten

Beviser for kemisk angreb er sandsynligvis væk ifølge Frankrig

Det er "meget sandsynligt" at eventuelle beviser på et kemisk angreb i Douma er forsvundet, mener Frankrig.

Arkivfoto: AP

Det er "meget sandsynligt", at beviser for et eventuelt kemisk angreb i den syriske by Douma er forsvundet, siger den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udenrigsministeren opfordrer ifølge Reuters til, at inspektører gives adgang til området omgående.

Det var planen, at efterforskere fra OPCW skulle tage til Douma, der ligger øst for hovedstaden Damaskus, søndag. Men efterforskerne befinder sig stadig i Damaskus.

Det udløste mandag en verbal duel mellem Rusland og Storbritanniens delegationer ved et krisemøde i OPCW, Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben.

Konklusionen blev, at inspektørerne onsdag kan besøge byen.

Ifølge oplysningerne fra redningsarbejdere i byen kostede angrebet med klorin og sarin mindst 40 mennesker livet, og flere hundrede skal være blevet syge.

Det var disse oplysninger, der fik USA, Storbritannien og Frankrig til natten til lørdag at sende 105 missiler mod syriske baser og anlæg, der menes at lagre eller kunne producere giftgas.

Rusland og Syrien siger, at det hele er opspind.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her