Ekspert om syriske tropper i Afrin: »Det sætter virkelig Rusland i en klemme«

Den 20. januar i år satte Tyrkiet en offensiv ind over for den kurdiske oprørsstyrke YPG, der siden 2013 har kontrolleret den nordlige syriske provins Afrin. Tyrkerne forklarede, at de angreb, fordi kurderne var kommet for tæt på den tyrkiske grænse, og derfor tog den den tyrkiske regering til genmæle.

Bomberne er siden faldet massivt over Afrin, og der er rapporteret om hundredvis af civile drab. Kurderne har i lang tid råbt på hjælp fra det syriske regime, dog uden at få assistance.

Men hjælpen kom tirsdag, da syriske regeringsstyrker endelig gik ind regionen for at kæmpe imod tyrkerne.

Ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Helle Malmvig afhænger alt nu af, hvordan Rusland vælger at forholde sig til udviklingen

»Russerne har på den ene side aftaler med Tyrkiet og er på den anden side tætte allierede med det syriske regime. Det sætter Rusland i en gevaldig klemme. Der bliver allerede nu rapporteret om, at Tyrkiet er begyndt at angribe de syriske styrker, og det kan Rusland på ingen måde acceptere. Så spørgsmålet er, hvad der skal ske nu,« siger Helle Malmvig.

Hun mener ikke, at Tyrkiet kan fortsætte angrebene på de pro-syriske tropper uden grønt lys fra Rusland, simpelthen fordi det er Rusland, der kontrollerer luftrummet over Afrin. Men Russerne vil højst sandsynligt forsøge at indtage en slags mæglerrolle og placere sig midt i mellem parterne, alene af den grund at det giver dem mest mulig magt, forklarer Helle Malmvig.

Hun vurderer, at Rusland ender med at lade de syriske styrker tage over i Afrin. Og at det i høj grad er i Bashar al-Assads interesse.

»Det er en kæmpe propagandasejr for Assad, at han kan vise på syrisk stats-tv, at han forsøger at hjælpe kurderne. Men de styrker, der er sendt ind i Afrin, er primært sendt af sted, fordi Assad jo har som erklæret mål at genvinde hele det syriske territorium,« siger Helle Malmvig.

Desuden mener hun, at de syriske styrker nu hjælper kurderne, fordi kurderne i lang tid har været gode til at pleje deres relationer med det syriske regime.

»Selvom det kan virke underligt, at kurderne, der jo kontrollerer et område af Syrien imod regeringens vilje, råber på hjælp fra selvsamme regering, så har kurderne i det nordlige Syrien faktisk hele tiden haft en relation til det syriske regime og til Bashar al-Assad. Hvis man sætter det lidt på spidsen, så vil kurderne hellere tabe Afrin-provinsen til den syriske regering end til Tyrkiet,« siger hun og uddyber at kurderne trods alt håber på, at de under et syrisk regime vil få lov til at beholde en form for selvstyre.

»Men fordi kurderne hellere vil afgive Afrin til Assad, og fordi Rusland i sidste ende er tættest allierede med det syriske regime, så ender det nok i yderste konsekvens med, at det er Tyrkiet, der bliver tvunget til at gå på kompromis,« siger hun.

Afrin er en ud af tre regioner, der har været under kurdisk styre siden 2013, og YPG har tidligere modtaget våben fra bl.a. USA.

Den Kurdiske oprøsgruppe, YPG, har ifølge Tyrkiets regering tætte bånd til det forbudte og terrorstemplede kurdiske arbejderparti, PKK.

Den syriske regering har tidligere krævet, at Tyrkiet stopper sin offensiv og respekterer Syriens territorium og suverænitet.