Annonce
Mellemøsten

Israelsk politi anbefaler korruptionstiltale mod Netanyahu

Benjamin Netanyahu bør tiltales for bestikkelse og korruption, lyder israelsk politis vurdering.

Israelsk politi anbefaler, at der rejses tiltale mod premierminister Benjamin Netanyahu for bestikkelse og korruption. Foto: Ariel Schalit/AP

Israelsk politi anbefaler, at der rejses tiltale mod premierminister Benjamin Netanyahu for bestikkelse og korruption. Det oplyser Netanyahu selv i en tv-tale, hvor han kalder anklagerne "grundløse" og erklærer sig uskyldig.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Flere medier i Israel har tidligere tirsdag skrevet, at politiet vil afslutte en 14 måneder lang efterforskning med at anbefale, at der rejses tiltale mod Netanyahu for to forhold: Et for bestikkelse og et for korruption.

Netanyahu advarer Syrien og Iran om flere angreb

Netanyahu oplyste i sin tale, at han fortsætter på posten som premierminister på trods af anbefalingen. Han erklærede i talen, at tiltalen "intet vil føre med sig".

Den ene sag omhandler champagne og dyre cigarer, som Netanyahu skulle have modtaget fra forretningsmanden og filmproducenten Arnon Milchan.

Arnon Milchan har blandt andet stiftet Regency Enterprises, der står bag film såsom "12 Years a Slave", "LA Confidential", "Fight Club" og "Mr. and Mrs. Smith".

Derudover mistænkes Netanyahu for fordelagtig behandling af en avisudgiver mod, at avisens dækning af ham blev positiv.

Den israelske premierminister beskyldte politiet for at være på en heksejagt efter ham og sluttede med at udvide sit løfte om at blive med et løfte om at stille op til genvalg.

Politiets anbefaling betyder, at det er op til chefen for Israels anklagemyndighed, om der skal rejses tiltale.

Tirsdagens nyheder bringer mindelser om Ehud Olmert, der som premierminister trak sig på grund af en politiefterforskning mod ham.

Dengang opfordrede oppositionens leder Olmert til at trække sig. Man kan ikke regere begravet i afhøringer, lød argumentet. Lederen af oppositionen hed dengang Benjamin Netanyahu.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Viden
Forskere: Nyopdaget asteroide er "flyttet" hertil fra fremmed solsystem
Ved hjælp af en computersimulering viser to forskere, at en ny 'immigrant' i vores Solsystem, asteroiden 2015 BZ509, kom fra et andet stjernesystem tidligt i Solsystemets historie. Men en dansk astrofysiker er skeptisk. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her