Mellemøsten

1000 kvinder vil køre taxa i Saudi-Arabien

En taxa-app har fået omkring 1000 tilmeldinger fra kvinder i Saudi-Arabien.

En kvindelig bilist trodsede Saudi-Arabiens kørselsforbud i 2014. Foto: AP/Hasan Jamali

Til juni skal kvinder i Saudi-Arabien kunne køre bil lovligt. Det besluttede landets konge, Salman, i september 2017.

Landet havde op til beslutningen om lovændringen været det eneste land i verden, der ikke tillod kvinder at køre bil. Saudi-Arabien har haft kørselsforbud for kvinder siden 1990.

Og netop den lovændring har en mellemøstelig taxa-app set stort potentiale i. Firmaet, Careem, der er baseret i nabolandet De Forenede Arabiske Emirater, har nemlig en stor del af sin kundebase i Saudi-Arabien. Det skriver engelske The Independent.

I Saudi-Arabien er mulighederne for offentlig transport nærmest ikke-eksisterende, hvilket har givet taxa-apps som Careem eller Uber en stor fordel på transportmarkedet. Begge apps har en betydelig kundeandel i landet, hvor 70-80 procent af deres kunder er kvinder. 

Fordi kørselsforbuddet ikke er løftet endnu, må taxa-appen ikke benytte sig af de kvindelige chauffører før til sommer. Men firmaet har allerede sat flere kvinder i træning, som har erhvervet sig kørekort uden for Saudi-Arabien.

Et stort problem i Saudi-Arabien er stor arbejdsløshed, der i 2017 ramte 12,8 procent. Af de jobsøgende, er cirka 80 procent kvinder. Det er tiltænkt, at muligheden for at køre bil, skal kunne give kvinderne nemmere adgang til arbejdsmarkedet.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her