Mellemøsten

Oprørsenklave i Syrien oplever største tab siden 2015

I fire dage har det østlige Ghouta i Syrien været udsat for voldsomme bombardementer. Civile er dræbt.

Ifølge Rami Abdulrahman, der leder det britisk baserede Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, er 229 personer dræbt i det østlige Ghouta i løbet af de sidste fire dage. Billedet er taget torsdag. Foto: Amer Almohibany/AFP

Den oprørskontrollerede enklave i øst-Ghouta, en forstad til Damaskus, har været udsat for heftige bombardementer fra den syriske regering i fire dage.

Ifølge Rami Abdulrahman, der leder det britisk baserede Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, er 229 personer dræbt i det østlige Ghouta i løbet af de sidste fire dage.

- Herunder 58 børn og 43 kvinder, siger Rami Abdulrahman.

Det gør det til den blodigste uge i området siden en regeringsoffensiv i 2015.

Området er kontrolleret af oprørere og har været belejret af det syriske regimes styrker i over fire år. En offensiv blev indledt op til nytår og har stået på i løbet af januar og start februar.

De sidste dages voldsomme angreb har fået den franske forsvarsminister til fredag at opfordre til, at bombardementerne stoppes.

Ifølge ministeren, Florence Parly, bør der åbnes humanitære korridorer.

- Vi er meget optaget af at monitorere situationen i området. Luftangrebene bliver nødt til at stoppe.

- Civile er målet i Idlib og i det østlige Damaskus. Disse angreb er absolut uacceptable, lyder det fra den kvindelige forsvarsminister i et radiointerview.

Angrebene i øst-Ghouta står på, mens der er omfattende aktivitet andre dele af Syrien.

Natten til torsdag dansk tid bombede den amerikanskledede koalition prosyriske styrker - et angreb der kostede mindst 100 personer livet.

Det skete, efter de regimevenlige styrker havde angrebet Syriens Demokratiske Styrkers (SDF) hovedkvarter i provinsen Deir al-Zor.

SDF bekæmper præsident Bashar al-Assads regering og støttes af USA.

Rusland har beklager angrebet.

Rusland har under den syv år lange krig i Syrien støttet Assad-regeringen.

I et brev til FN's generalsekretær skriver Syriens udenrigsministerium, at angrebet "udgør en krigsforbrydelse og en forbrydelse mod menneskeheden".

/ritzau/Reuters

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu

JP mener: Magten får den, som forstår at bruge den

Mikkelsens afgang giver Pape plads, men formanden står over for en vanskelig opgave.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Fra røvere til soldater

Fire eksempler på personer, der først var ordinære kriminelle, som lavede tyverier, røverier og andre lovbrud, men som derefter blev terrorister, der opfattede sig selv som islams krigere.
Mere
Annonce
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her