*

Mellemøsten

Raketter fra Gaza satte sirener i gang i Israel

Sirenerne hylede i den del af Israel, der grænser op mod det nordlige Gaza, efter meldinger om raketangreb.

Stemningen er højspændt i Gazastriben og flere dele af Vestbredden, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag meddelte, at han anerkender Jerusalem som Israels hovedstad. Foto: Khalil Hamra

To raketter er torsdag blevet affyret fra Gazastriben. De udløste sirener i Israel, men slog ned inden for den palæstinensiske enklave, oplyser Israels militær.

Flere steder i området omkring den nordlige del af Gazastriben begyndte sirenerne at hyle. En app, der skal advare israelerne mod raketangreb fra Gaza, advarede ligeledes israelerne mod truslen.

- Ingen nedslag blev bekræftet i Israel. Nedslag blev bekræftet i Gazastriben, lyder det i en meddelelse fra Israels hær.

Der var ikke umiddelbart nogen gruppe, der tog skylden for affyringen af raketterne.

Stemningen er højspændt i Gazastriben og flere dele af Vestbredden, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag meddelte, at han anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.

Bortset fra sporadisk vold har der været relativt stille på grænsen mellem Israel og Gaza siden krigen mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse i 2014.

Torsdag har Hamas opfordret til, at bevægelsens tilhængere indleder en tredje intifada og gør oprør mod Israel.

I løbet af torsdagen har der været protester både på Vestbredden og i Gazastriben med snesevis af sårede. Mindst 11 er såret af skarpe skud, oplyste den palæstinensiske hjælpeorganisation Røde Halvmåne tidligere torsdag.

Hamas har opfordret palæstinenserne til at give udtryk for deres modstand mod Trumps beslutning ved en "vredens dag" efter ugens store bøn fredag.

I Israels naboland Libanon opfordrer lederen af en anden militant organisation, Hizbollah, til at stoppe alle mellemøstforhandlinger, indtil Trump trækker sin kontroversielle beslutning tilbage.

Hizbollah-lederen, Hassan Nasrallah, betegner i en tv-transmitteret tale Trumps skridt som "utilsløret amerikansk aggression".

- Vi støtter opfordringen til en tredje palæstinensisk intifada og en optrapning af modstandskampen, som er det største, vigtigste og mest alvorlige svar på den amerikanske beslutning, siger han.

/ritzau/Reuters
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Den palæstinensiske tragedie udstillet
Flemming Bengtsson, it-konsulent, cand.mag. i historie, Brønshøj
Onsdag d. 29/11, FN’s internationale solidaritetsdag for det palæstinensiske folk, forsøgte Mellemfolkeligt Samvirke at puste liv i støtten til det palæstinaarabiske folk ”i de besatte områder” med en fredelig demonstration på Rådhuspladsen.
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

3 mia. kr. for at reklamere for en gammel bog

Et kæmpestort, nyt museum for Biblen byder på enhver tænkelig vinkel af den hellige bog. Man kan gå på vandet, tage et smut til det gamle Nazaret eller flyve en tur over den amerikanske hovedstad.
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her