Våbenhvilen holder: Østukraine tænker på fremtiden

Volden er reduceret i Ukraine, hvor der er stadig mere fokus på selvstyre og fremtidig status.

Artiklens øverste billede
De spredte kampe i det østlige Ukraine er taget i af i styrke.

En skrøbelig våbenhvile mellem prorussiske oprørere og ukrainske styrker syntes at blive konsolideret mandag. Spredte kampe er taget af i styrke, og parterne er begyndt at fokusere mere og mere på, hvilken status den østlige del af landet skal have fremover.

Ukraine har meldt to soldater dræbt natten til mandag, hvor "væbnede bander" angreb mindre byer i området omkring Donetsk, der er oprørernes hovedbase. Men militæret valgte trods kampene at trække sig tilbage i overensstemmelse med våbenhvileaftalen.

Siden den 5. september, hvor våbenhvileaftalen blev underskrevet, er 39 soldater og civile blevet dræbt. Den oprindelige våbenhvileaftale blev styrket lørdag.

Her fastlagde endnu en russisk-støttet aftale betingelserne for en fælles tilbagetrækning og oprettelse af en stødpudezone på 30 kilometer mellem frontlinjerne.

Aftalen, der har ni punkter, blev underskrevet i den hviderussiske hovedstad Minsk og synes at have reduceret volden og styrket troen på en varig våbenhvile. En del af planen er ifølge det tyske nyhedsbureau dpa, at tunge våben skal trækkes væk fra frontlinjen på begge sider.

Russia Today har rapporteret, at parterne er blevet enige om at forbyde militærfly at være i luftrummet over dele af det østlige Ukraine.

Fly fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) er dog undtaget dette forbud, da OSCE får til opgave at overvåge implementeringen af fredsplanen.

Styret i Kiev samt Nato og vestlige stormagter har længe beskyldt Rusland for at sende styrker ind i området for at støtte separatisterne i kampen mod militæret. Lige så længe har Ruslands præsident, Vladimir Putin, nægtet at have hjulpet oprørerne.

Den ukrainske præsident, Petro Porosjenkos, beslutning om at give det østlige Ukraine tre års autonomi har fået udbredt støtte i Kijev.

Den provestlige præsident siger, at den "særlige status" skal forebygge yderligere blodsudgydelser i konflikten, som har kostet op mod 3000 mennesker livet.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.