Ekspert: Ukraine lægger sig stort set fladt på maven

"Det er en invasion," siger Ukraine om russisk nødhjælp. Ren retorik, vurderer ekspert.

Artiklens øverste billede
Russiske nødhjælpskonvojer krydsede fredag græsen ind til Ukraine uden tilladelse.

"Vi anser det for at være en direkte russisk invasion af Ukraine," lød de dramatiske ord fra chefen for den statslige sikkerhed i Ukraine, Valentyn Nalivajtjenko, ifølge Reuters.

Vurderingen kom, efter at 90 russiske lastbiler med nødhjælp uden tilladelse havde krydset grænsen for at komme indbyggere byen Luhansk, som er besat af prorussiske separatister, til undsætning.

Indbyggerne i Luhansk, som ligger ganske tæt på den russiske grænse, har været uden vand og el i ugevis, samtidig har der været omfattende kampe mellem ukrainske regeringsstyrker og separatister.

Nødhjælpskonvojen havde i dagevis holdt stille ved grænsen og ventet på godkendelse, ikke mindst fordi der var mistanke om, at lastbilerne indeholdt våben. Men fredag fik russerne tilsyneladende nok.

Selv om Ukraine tilsyneladende ser sig invaderet, sagde Nalivajtjenko samtidig, at man ikke agter at reagere.

Og det viser ifølge forsker ved Københavns Universitets Center for Militære Studier Lars Bangert Struwe, at der indtil videre er tale om ren retorik.

"Ukraine vælger at lægge sig næsten fladt på maven og lader ske, hvad der sker, mens man overlader det til Rusland at være den store grimme aggressor," siger han.

At Rusland vælger at insistere på at krydse grænsen trods manglende tilladelse, ser Lars Bangert Struwe som et udtryk for, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, ikke vil tabe ansigt i hjemlandet, hvor den nationalistiske retorik blev benyttet som til at forklare nødvendigheden i at annektere halvøen Krim. 

Her lød det nemlig, at det store russiske mindretal blev udsat for overgreb.

"Der er meget retorik fra begge parters side, og lige nu kæmper de om at vinde folkestemningen i deres respektive lande. Samtidig er der også kampen om, hvad det internationale samfund siger, for der er nok ikke den store tvivl om, at de vestlige magter vil anse det for at være et problem. Men man tør ikke at gribe ind, for så ender vi i en fuldskalakrig med Rusland, og det kan næsten kun gå én vej: den forkerte." 

Men om Ukraine i sidste ende vil reagere militært eller ej, er meget svært at sige, lyder det fra Lars Bangert Struwe.

"Det store problem for alle os kyndige er, at rationalerne smuldrer væk i denne konflikt. F.eks. er der lokale aktører i Ukraine, som ikke er undrer kontrol, så måske vil der være lokale kræfter som skyder på konvojen eller andre som forsøger at beskytte den, og så er det ikke længere en konflikt mellem Rusland og Ukraine, men Rusland, Ukraine og tre-fire andre."

Det ukrainske udenrigsministerium skriver på sin hjemmeside, at man ikke fik mulighed for at tjekke indholdet af alle lastbiler. Samtidig kan man ikke garantere konvojens sikkerhed mod "terrorister".

"Der er dyb bekymring over, at hverken den ukrainske side eller Det Internationale Røde Kors kender indholdet af lasten," lyder det fra Ukraine, som opfordrer det internationale samfund til at tage fordømme handlingen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.