Erdogan vandt præsidentvalg og lover ny æra i Tyrkiet

Erdogans modstandere frygter, hvad det indebærer.

Artiklens øverste billede
Recep Tayyip Erdogan flankeret af sin hustru, Emine Erdogan, og sønnen Bilal Erdogan taler til sine tilhængere i Ankara efter hans AK-partis valgsejr i lokalvalgene.

Tyrkiets regeringschef, Recep Tayyip Erdogan, kan for fremtiden kalde sig præsident. Han vandt over halvdelen af stemmerne ved søndagens præsidentvalg og lover en "ny æra" i Tyrkiets historie.

Mens tusinder af tilhængere tiljublede ham, erklærede han fra balkonen i hovedkvarteret for hans islamistiske AK-parti, at det er "folkets vilje", der har talt.

- I dag er det ikke Recep Tayyip Erdogan, som vandt dette valg, det er den nationale vilje, det er demokratiet.

- Vi afslutter en æra og bevæger os mod en ny æra, lovede han.

Forsoningsperiode

Hvad der har været af nid og nag, skal glemmes

- Lad os starte en ny social forsoningsperiode i dag og lad os forlade de gamle diskussioner i det gamle Tyrkiet, mente han.

Den glæder ikke alle tyrkere sig til. Hans modstandere beskylder ham for at ville afvikle det sekulære Tyrkiet, der blev indstiftet af Kemal Atatürk i starten af 1920'erne.

De frygter, at han vil skrotte den ceremonielle post som præsident og omdanne Tyrkiet til et autoritært præsidentstyre.

Hornet i bund

Kort forinden havde formanden for valgkommissionen bekræftet, at Erdogan havde sikret sig 51,8 procent af stemmerne og derfor ikke skal ud i en anden valgrunde. Hans nærmeste rival, Ekmeleddin Ihsanoglu, fik 13 procentpoint færre stemmer.

Det fik Erdogans tilhængere til at strømme ud i Ankaras gader og kørte rundt i byens gader med hornet i bund.

Det er første gang i Tyrkiet, at en præsident udpeges af vælgerne, og kommentatorer påpeger, at det vil give Erdogan et stærkt mandat, som han vil forstå at udnytte.

Kernetilhængerne, der er religiøst konservative, vil se Erdogans indtagelse af præsidentposten som kulminationen på hans bestræbelser på at omforme Tyrkiet.

I sine 11 år som premierminister og leder af det moderat islamistiske parti AK har han formået at bryde den sekulær elites dominans, som har været gældende, siden Atatürk grundlagde det moderne Tyrkiet i 1923 på ruinerne af Det Osmanniske Rige.

Hans modstandere derimod ser ham som en moderne sultan, som trækker Tyrkiet længere væk fra Atatürks sekulære idealer, fra EU og Nato.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.