Annonce
Europa

Tyske jøder: Det er den værste tid siden naziæraen

"Jøderne skal gasses". "Jøderne skal brændes." Antisemitismen trives i Europa.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu fremstilles som en jødisk djævel på en plakat ved en demonstration i Berlin. Ifølge de tyske jøder er det den værste tid for jøderne siden nazitiden. Foto: Daniel Bockwoldt/AP

Formanden for Tysklands centrale, jødiske råd Dieter Graumann holder sig ikke tilbage, når han skal beskrive situationen for jøderne netop nu.

"Dette er den værste tid siden naziæraen," siger han til The Guardian.

Ifølge formanden kan en gåtur i de tyske gader byde på udsagn som "jøderne skal gasses" og "jøderne skal brændes".

"Det har vi ikke oplevet i Tyskland i årtier. Enhver, som kommer med sådanne slogans, kritiserer ikke israelsk politik, det er rent had mod jøderne, intet andet. Og det er ikke blot et tysk fænomen," lyder det.

Søren Pind: Antisemitismen trives i FN

FN advarer også

Dieter Grauman er ikke den eneste, som har bemærket den stigende antisemitisme i forbindelse med den aktuelle konflikt mellem Israel og palæstinenserne.

I sidste uge var det FN's generalsekretær Ban Ki-Moon, som følte behovet for at råbe vagt i gevær efter en række antiisraelske demonstrationer samt flere antisemitiske angreb.

Han advarede mod at bruge den aktuelle Gaza-konflikt som en undskyldning for antisemitiske udsagn og angreb.

Meget tyder således på, at Tyskland ikke står alene med jødehadet.

Dansk imam: Dræb alle jøder

På bare én uge i juli blev otte synagoger angrebet i Frankrig.

Og i den parisiske forstad Sarcelles endte en propalæstinensisk demonstration med, at en menneskemængde brændte synagogen af og plyndrede et kosher supermarked og et apotek.

I Tyskland blev en synagoge i Wuppertal angrebet med molotovcocktails i sidste måned, og tre dage efter at Israel indledte sin offensiv i Gaza den 8. juli, gik en dansk imam på talerstolen i en berlinsk moské.

Her sagde Abu Bilal Ismail om jøderne ifølge et Youtube-klip, som BT har fået oversat:

"Tæl dem og dræb dem hver og en. Skån ingen af dem. Få dem til at lide forfærdeligt."

Imamen forklarede siden til avisen, at han kun havde ment de jøder, som "har dræbt befolkningen i Gaza."

I Italien medførte en lignende episode forleden, at den marokkanske imam Abd al-Barr al-Rawdhi blev udvist. Han havde i sin fredagsbøn ligeledes opfordret til, at man skulle finde hver eneste jøde og slå vedkommende ihjel. 

Dansk imam: Dræb jøderne

Ingen religiøse symboler

Samtidig har den aktuelle konflikt fået den jødiske skole i København, Carolineskolen, til at forbyde sine elever at bruge religiøse symboler uden for skolens område.

"Det er ren forebyggelse, men jeg ved, at der har været en stigning i antallet af jøder, der er blevet generet hen over sommeren i forbindelse med konflikten i Gaza," siger skolelederen Jan G. Hansen til Jyllands-Posten.

Ifølge The Guardian blev oplevede en rabbiner i Amsterdam, at der blev kastet sten mod hans dør, mens to jødiske kvinder blev overfaldet, efter at de hængte israelske flag fra deres altaner.

I Belgien blev en kvinde angiveligt afvist i en butik med den begrundelse, at man ikke sælger til jøder for tiden. Og i Rom oplevede jødiske butiks- og virksomhedsejere, at deres facader var blevet udsmykket med hagekors og antisemitiske slogans.

Jødisk skole til eleverne: Bær ikke religiøse symboler

Hvor er solidariteten?

Både Tysklands kansler Angela Merkel og den franske præsident Francois Hollande har begge taget afstand fra de antisemitiske angreb og slogans.

Men formanden for Tysklands jødiske centralråd savner, at også de enkelte borgere opfører sig soldarisk med jøderne.

"Hvorfor kommer der ikke en bølge af solidaritet med os jøder over for bølgen af antisemtisime," spørger han i den tyske avis Rheinishen Post.

Her fortæller han, at han aldrig har modtaget så mange emails og opkald fra bekymrede jøder og flere spørger, om de trygt kan blive i Tyskland eller bør pakke deres kufferter.

»Antisemitisme er europæisk«

Følg
Jyllands-Posten
FOTOSERIE: Blokade på Gaza
Siden 2007, da Hamas overtog Gaza, har området været under en omdiskuteret israelsk blokade. Ifølge israelerne skal blokaden forhindre Hamas i at opruste, men organisationer mener, at Israel skaber en humanitær katastrofe i området. I den forgangne uge har aktivister forsøgt at bryde blokaden fra søsiden; i mandags førte det til blodige sammenstød med israelske kommandosoldater, og ni mennesker blev dræbt. Mens indbyggerne i Gaza håber på, at blokaden snart bliver fjernet, fortsætter hverdagen.\r\n\r\n
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Annonce
Annonce
Annonce
International

The Sound of Brexit

Som den gamle musicalklassiker handler brexit om to parter, der skal finde hinanden under vanskelige omstændigheder.
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her