Ukrainske missiler kunne nå fly

Ifølge det statsejede russiske nyhedsbureau RIA Novosti kan det ikke udelukkes, at det var et løssluppent ukrainsk missil, som i sidste uge ved en fejltagelse nedskød et malaysisk passagerfly over det østlige Ukraine under en øvelse.

 Nyhedsbureauet citerer en unavngiven kilde fra et ukrainsk magtministerium, dvs. indenrigsministeriet, forsvarsministeriet eller sikkerhedstjenesten, for, at det ukrainske luftforsvar netop den 17. juli – dagen for nedskydningen - fik besked på at gennemføre en missiløvelse i det område, hvor nedskydningen fandt sted.

 Kilden siger:

 ”Den 17. juli fik chefen for 156. missilregiment besked på at gennemføre en øvelse med det formål at dække en troppeenhed i en forstad til Donetsk – rulle divisioner ud, indøve identifikation af mål og gennemføre hele algoritmen for en tænkt tilintetgørelse af mål ved hjælp af missilsystemet Buk-M1.”

Indsamle efterretninger

 Kommandanten med ansvar for raketbatteriet fik ifølge kilden udleveret nøgler til at låse missilsystemet op, sådan at man i princippet kunne affyre et missil, selv om det ikke var planen.

 Kilden anfører, at to ukrainske jagerfly af typen Su-25 blev sendt på vingerne fra den 229. luftbrigade i Nikolajev i det sydøstlige Ukraine til Dneprpetrovsk for at deltage i øvelsen. De to fly havde til opgave at indsamle efterretninger og udpege mål i det område i den vestlige udkant af Donetsk, hvor de ukrainske tropper, som deltager i den såkaldte antiterroroperation mod prorussiske oprørere, befandt sig.

 Ifølge den citerede kilde dukkede et af de to fly på et tidspunkt op på missilsystemets radar og fulgte det derfra. Det skete, siger kilden, ved landsbyen Sarostjenskoe i Sjakhtjorsk-regionen, ikke så langt fra det sted, hvor passagerflyet blev skudt ned.

 Kilden forklarer:

 ”Ved et tragisk tilfælde skete der åbenbart det, at kursen for den malaysiske Boing og Su-25 faldt sammen, og de to flød sammen på skærmen i et stort punkt, og det blev fatalt for passagerflyet – når to mål mødes i den samme azimut, så slår systemet automatisk over på at følge den, der fylder mest.”

Kan ikke forklare affyrring

 Ifølge RIA Novosti kan kilden imidlertid ikke forklare, hvordan en raket kunne blive affyret under en øvelse.

 De ukrainske myndigheder har endnu ikke kommenteret den fremsatte hypotese, og den er hverken blevet bekræftet eller afkræftet af andre kilder med kendskab til forløbet. Præsident Petro Petrosjenko har dog tidligere afvist, at der skulle have været ukrainske kampfly i luften over det østlige Ukraine, mens det malaysiske passagerfly befandt sig i området.

 Den ukrainske afvisning fulgte, efter at det russiske forsvars generalstab med henvisning til sin luftkontrol sagde, at man havde observeret et fly fra det ukrainske luftvåben, angiveligt en Su-25, i en afstand af 3-5 km fra det malaysiske passagerfly i tidsrummet omkring nedskydningen. Og torsdag den 17. juli kl. 17.21 Moskva-tid, dvs. tidspunktet for nedskydningen, havde man noteret endnu et luftfartøj, angiveligt et kampfly, i samme område.

Amerikansk afvisning

 Det russiske forsvar har også sagt, at det ukrainske luftvåben havde 3-4 Buk-missiler i nærheden af Donetsk, og at det malaysiske passagerfly befandt sig inden for deres rækkevidde. Russerne har offentliggjort satellitfotos, der ifølge dem viser, at ukrainsk militær den 17. juli eller før flyttede mindst tre Buk-1 missilsystemer fra deres garage nord for Donetsk og placerede dem på steder, hvorfra de var i stand til at ramme det malaysiske MH17 på vejen gennem Østukraine.

 Det er blevet afvist af den amerikanske efterretningstjeneste. 

 Ukraine og USA har hidtil insisteret på, at MH17 blev skudt ned af de prorussiske oprørere med et Buk-missil, som de skulle have fået fra Rusland. Og at det skete fra det område, som oprørerne kontrollerer. Som belæg for sin påstand har man offentliggjort en video og billeder, der viser en kolonne af militære køretøjer ladet med noget, der ligner raketter, på vej til Rusland.

 Russiske kilder påstår imidlertid, at nogle af billederne er taget et andet sted i Ukraine og viser ukrainske missiler. Og det satellitfoto, som USA foreløbig har offentliggjort, er for utydeligt til, at man kan identificere en affyringsrampe på det sted ved landsbyen Snezjnoe, hvorfra man siger, at missilet blev affyret.

Avancerede våben

 Desuden har Ukraine og USA henvist til aflyttede samtaler mellem oprørerne og en kosakleder i Rusland, som skulle dokumentere, at det var dem, der skød flyet ned. Og oprørernes militære leder, Igor Girkin, pralede kort efter nedskydningen af MH17 på de sociale medier med, at man havde ramt et ukrainsk militærfly. Posten blev slettet, da det viste sig, at der var tale om et malaysisk passagerfly. Man peger også på, at de prorussiske oprørere ikke har noget luftvåben, så derfor giver det ikke mening, at Ukraine skulle have nedskudt et fly. Endelig gør Ukraine og USA opmærksom på, at der den seneste tid har flydt stadigt mere avancerede våben over grænsen til oprørerne, efter at den ukrainske hær har vundet frem på slagmarken, og Kremls frygt for en ukrainsk militær sejr over oprørerne er steget.

 I begyndelsen af denne uge lagde USA's efterretningstjenester imidlertid afstand til udenrigsminister John Kerry og ministeriets påstande om, at man havde beviser for, at de russiske oprørere og deres hjælpere i Rusland stod bag nedskydningen.

 ”USA's efterretningstjenester har foreløbig ikke været i stand til at bestemme nationalitet eller identitet på det mandskab, der affyrede missilet. Amerikanske embedsmænd sagde, at det var muligt, at SA-11 (Buk) missilet blev affyret af en afhopper fra det ukrainske militær, der er uddannet til at bruge sådan et missilsystem,” lød det i tirsdags ifølge Los Angeles Times referat af en briefing i Washington.

Ukrainske uniformer

 Magasinet Foreign Policy citerede fra den samme briefing en amerikansk efterretningsofficer for, at ”flyet blev skudt ned ved en fejl, sandsynligvis af styrker, der troede, at de sigtede på et ukrainsk militærfly.”

 Den prisvindende amerikanske journalist Robert Parry refererede i dagene efter nedskydningen en amerikansk efterretningskilde for, at det så ud, som om mandskabet på det mistænkte missilsystem bar ukrainske uniformer. Det kunne tyde på, at der var tale om afhoppere fra den ukrainske hær eller prorussiske oprørere iført ukrainske uniformer, hvis oprørerne stod bag. Men, tilføjer Parry, det kan også betyde, at missilet blev affyret af én fra det ukrainske militær. 

 John Helmer, australsk født journalist og forfatter til flere bøger om militære anliggender og med en fortid i Det Hvide Hus under præsident Jimmy Carter, mener, at de ukrainske myndigheder må være i besiddelse af den kommunikation, der er foregået mellem MH17 og et ukrainsk Su-25, hvis det har været så tæt på, som det russiske forsvar påstår. Det samme gælder den ukrainske luftfartskontrols kommunikation med MH17 og alle dataspor på kontrolcentrets radar.

Tilbageholdelse kan give problemer

Foreløbig er de data ikke blevet offentliggjort. Det samme gælder amerikanske satellitfotos af missilaffyringen. Det forklarer de amerikanske myndigheder med sikkerhedshensyn.

 Det kan imidlertid blive et problem, hvis der ikke findes klare beviser for, at prorussiske oprørere stod bag nedskydningen. På den baggrund konkluderer John Helmer i en kommentar på sin hjemmeside:

 ”Hvis USA tilbageholder sine satellitbilleder af missilaffyringen, og hvis de ukrainske myndigheder tilbageholder båndene med deres luftfartskontrol og radarspor, radarskærmbilleder og cockpit-kommunikation, så vil bevisets vægt skifte, og sandsynligheden for, at det var det ukrainske militær, der affyrede missilet, vil stige.”

 I oktober 2001 nedskød ukrainsk militær over Sortehavet ved en fejltagelse et russisk passagerfly med en S-200 raket. Det skete under en øvelse, og alle 78 ombord mistede livet. Flyet var på vej fra Tel-Aviv til Novosibirsk.