Journalist på RT sagde op i protest over "tydelig misinformation"

Russiske medier peger fingre af Ukraine og USA i spillet om at placere skylden for MH17-styrtet.

Artiklens øverste billede
Det statsejede russiske medie RT har mistet en af sine journalister efter MH17-katastrofen.

Blandt vestlige statsledere har der siden MH17's styrt i det østlige Ukraine i torsdags været en bred konsensus om, at det er prorussiske separatister, der står bag nedskydningen af flyet.

Ligeledes har de store nyhedsbureauer rapporteret om, at det anses for at være Rusland, som har udstyret separatisterne med våben som jord til luft-missiler, som kan skyde selv store fly ned.

Men i russiske medier er beretningerne nogle ganske andre. På mediet RT, som er ejet af den russiske regering, kunne man søndag læse, at "der ikke ligger andet end politiske motiver bag vestlige mediers bebrejdelse af Rusland".

Undren i DPR

I samme medie kunne man i weekenden læse, at lederne af i den selvudnævnte, prorussiske Donetsk Folkerepublik, DPR, undrer sig over "hvorfor internationale eksperter endnu ikke er på nedstyrtningsstedet".

I internationale medier har man kunnet læse, at prorusserne forsøgte at hindre efterforskningsholdenes arbejde, men sådan er det ikke ifølge russiske medier.

"Vi har brug for flere eksperter - en repræsentativ gruppe af eksperter, som arbejder på stedet under den relevante myndighed, ICAO (den internationale civile luftfartmyndighed, red.)," siger Putin til RT.

Reporter sagde op

En kvindelig journalist på netop RT sagde fredag sin stilling op i protest mod mediets dækning af MH17-katastrofen.

"Det var det mest chokerende tilfælde af tydelig misinformation, og jeg nåede frem til, at jeg ikke kunne forsvare det mere," siger den nu tidligere Russia Today-journalist Sara Firth til The Guardian.

Journalisten fortsætter med at forklare måden, RT beskriver situationen på, som "ret farlig" på grund af den massive mængde bevidst fejlagtige informationer.

Det er anden gang i år, at en RT-journalist har sagt op på grund af mediets dækning af verdenssituationen. I marts sagde journalisten Liz Wahl op på live tv på grund af Ruslands invasion af Krim.

Bruger millioner på medie

RT, som tidligere hed Russia Today, er en af Ruslands største medievirksomheder. Den blev oprindelig grundlagt af Ruslands daværende medieminister, Mikhail Lesin og Putins presserådgiver Aleksej Gromov. RT har nu indtil flere tv-kanaler på både russisk, engelsk, arabisk og spansk.

I 2005 beskrev en af RT's nyansatte journalister over for CBS RT's rolle som "et propagandaværktøj for den russiske regering". Samme medie berettede dengang om, at den russiske regering havde brugt mindst 30 mio. dollars - dengang svarende til omkring 189 mio. kr. - på at grundlægge RT og skulle bruge yderligere 30 mio. dollars på at drive virksomheden i dens første år.

Ifølge RT selv kan omkring 644 millioner mennesker verden over se RT's gratis tv, heraf er de 120 millioner seere fra Europa.

Nyhedsbureau: Ukraine svarer ikke

Et andet russisk medie, nyhedsbureauet Ria Novosti, som også er statsejet, har i flere dage rapporteret om separatisterne i DPR's ønske om at overgive ligene af ofrene for MH17-styrtet til de ukrainske myndigheder. Ifølge Ria Novosti har Ukraine ikke svaret på separatisternes henvendelser.

Det russiske nyhedsbureau har også citeret den russiske udenrigsminister Sergej Lavrov for at sige, at Rusland ingen interesse har i at tage flyets sorte bokse. Der har i de seneste dage været spekuleret i, at separatisterne har taget flyets to sorte bokse, fordi de ikke ønsker, at internationale efterforskere skal få fat i dem.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.