OSCE ved flyvrag: Vi bliver overvåget af bevæbnede mænd

OSCE-observatører beretter, at bevæbnede mænd overvåger dem nøje ved ulykkesstedet for malaysisk flystyrt.

Artiklens øverste billede
- Vi ved ikke, hvem eksperterne er, for vi har ikke fået lov til at tale med dem. Men de går rundt og samler lig og ligdele i noget, der ligner professionelle ligposer, siger en talsmand fra OSCE.

Observatører fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, forsøger at danne sig et overblik over det store område i Østukraine, hvor vraget fra torsdagens flystyrt befinder sig - men deres arbejde besværliggøres angiveligt af prorussiske separatister.

- Vi har forklaret, hvem vi er, og hvorfor vi er her, men alle vores bevægelser bliver kontrolleret nøje, fortæller canadieren Michael Bociurkiw, der er talsmand for OSCE's observatørmission i Østukraine, i en telefonkonference lørdag eftermiddag.

Han tilføjer, at observatørerne lørdag har større adgang til ulykkesstedet end fredag, hvor de blev blokeret adgang.

Ikke mange forklaringer

- Den nye udvikling er, at såkaldte eksperter er i gang med at fjerne ligene og lægge dem ud til vejsiden. Vi ved ikke, hvem eksperterne er, for vi har ikke fået lov til at tale med dem. Men de går rundt og samler lig og ligdele i noget, der ligner professionelle ligposer, siger Bociurkiw.

På spørgsmålet om, hvorvidt OSCE-observatørerne har spurgt eksperterne, hvem de er, svarer han:

- Vi skal være meget forsigtige, fordi der er så mange bevæbnede mænd her. Vi får ikke mange forklaringer, det er mest bare "ja" eller "nej". Vi er ubevæbnede civile, så vi er ikke rigtig i position til at argumentere mod stærkt bevæbnede mænd.

Talsmanden, der bevæger sig rundt i Østukraine med en gruppe af OSCE-observatører, understreger, at det ikke er deres opgave at efterforske styrtet.

- Vi er her for at indsamle fakta om styrtet, ligenes tilstand og andre ting, der kan dokumentere omstændighederne omkring styrtet, siger han.

Ligner en krigszone

Det er blevet rapporteret, at begge flyets sorte bokse er blevet fundet, men grundet den kaotiske situation på ulykkesstedet er det vanskeligt at få bekræftet oplysningerne. Bociurkiw kan heller ikke be- eller afkræfte, om der er blevet fjernet ting fra ulykkesstedet.

Han beretter om et kæmpestort område, der "ligner en regulær krigszone", og fortæller om "en surrealistisk stemning, fordi indbyggerne forsøger at få en hverdag til at fungere".

Den ukrainske redningstjeneste er i gang med at gennemsøge det store område for ulykken, som kostede alle 298 om bord Malaysia Airlines-flyet livet, da det angiveligt blev skudt ned torsdag aften.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.