Avancerede spionsatellitter sporede missilerne

Amerikanske spionsatellitter kan have leveret afgørende oplysninger om MH17's ødelæggelse.

Artiklens øverste billede
Både Ukraine og Rusland er indehavere af det såkaldte Buk-missil-system, som angiveligt blev brugt til at nedskyde MH17 fra Malaysia Airlines med 298 mennesker om bord. USA siger, at der er "troværdige beviser" for, at pro-russiske separatister stod bag nedskydningen.

Los Angeles

Da rutefly MH17 fra Malaysia Airlines styrtede ned i det østlige Ukraine på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur, gik der ikke lang tid, før der var konsensus om, at der var tale om en nedskydning med et missil.

Militæreksperter og efterretningskilder antydede allerede kort efter ulykken, at flyet sandsynligvis blev skudt ned af et jord-til-luft missil af typen Buk.

CNN citerede en højtstående – unavngiven – amerikansk embedsmand, som oplyste, at man havde kendskab til, at et avanceret missilsystem var blevet aktiveret og fastslåst på MH17, som kort efter blev skudt ned og forsvandt fra radaren.

Vragrester fra Malaysia Airlines-passagerflyet MH 17 blev spredt ud over et stort område i det østlige Ukraine.

Radar- og satellitoplysninger indikerede ligeledes, at flyet blev ramt af et missil, lød meldingen.

Afslørende varmesignatur

Ifølge Los Angeles Times kan avancerede amerikanske satellitter have leveret værdifuld information om, hvad der skete i forbindelse med katastrofen, som kan få afgørende betydning for forholdet mellem Rusland og Vesten.

Analytikere siger til avisen, at det efter alt at dømme var oplysninger fra det såkaldte American planning for Measurement and Signature Intelligence-program (MASINT), der leverede hurtige svar om årsagen til ulykken.

MASINT er betegnelsen for en metode, hvor efterretninger samles og analyseres fra en bred vifte af elektroniske kilder og signaturer herunder opsamling af radaroplysninger, spionsatellitter og aflytninger.

USA kontrollerer flere satellitter, som er i stand til straks at identificere affyrede missiler og deres baner og øjeblikkelige placering.

”Pentagon vil hurtigt kunne detektere affyringen, fordi den efterlader en varmesignatur,” siger Riki Ellison, stifter og formand for Missile Defense Advocay Alliance, en gruppe der agiterer for et udvidet amerikansk missilforsvar, til Los Angeles Times. 

"Det er ikke noget, som man kan skjule"

Det amerikanske luftvåben (USAF) har flere satellitter i højt kredsløb om Jorden og spionsatellitter, der benytter infrarøde sensorer til at detektere varme fra missiler. Det såkaldte Defense Support Program kan endvidere hurtigt slå alarm, hvis der affyres interkontinentale ballistiske missiler.

Amerikanske radaranlæg og andre faciliteter i regionen kan medvirke til at spore ethvert affyret jord-til-luft missil, som i den aktuelle sag menes at stamme fra det såkaldte BUK-missilsystem.

Oplysningerne transmitteres straks til en amerikansk militærbase i Stuttgart, hvor den amerikanske kommando i Europa har hovedkvarter.

”De ved dermed præcis, hvorfra det blev affyret, hvor det var på vej hen og med hvilken hastighed,” siger Riki Ellison.

Han bakkes op af Robert Baer, en tidligere mangeårig CIA-efterforsker og ofte benyttet efterretningskommentator, som siger følgende til CNN:

”Det er meget simpelt. USA kan følge missilsystemernes bevægelser på landjorden via satellitbilleder. Der er meget god dækning over Ukraine. Man kan også nemt registrere kommunikation fra systemet, når det bliver slået til. Den slags er meget nemt at overvåge, og det har det altid været. Det er ikke noget, som man kan skjule som et skulderbåret våben. Så da de bragte det over og gik i gang med dette, aner jeg ikke, hvad russerne eller de ukrainske dissidenter tænkte, for det efterlader helt klart spor.”

Unikke signaler

Sideløbende kontrollerer USA en række spionsatellitter, som kan opfange en bred vifte af elektroniske spor og signaturer fra andre nationers forsvarssystemer, så analytikere hurtigt kan fastslå, hvilken type våben, der er gjort brug af.

Pro-russiske soldater var de første ved ulykkesstedet i den uroplagede region.

Det omtalte BUK-missilsystem benytter eksempelvis en kraftig radar og et trackingsystem til at søge efter relevante mål og få missilet til at ramme plet.

Undervejs benytter missilet sit eget radarsystem og udsender i den forbindelse selv et unikt signal, der kan opfanges og registreres af amerikanerne.

USA: Ingen ukrainske missiler

Kombinationen af oplysninger og unikke signaler giver USA mulighed for at spore missilet og kortlægge dets eksakte bane, lyder meldingen.

I Sikkerhedsrådet sagde den amerikanske FN-ambassadør, Samantha Power, at flyet blev ramt af et missil fra en region under de prorussiske separatisters kontrol.

Hun sagde i den forbindelse, at der var "troværdige beviser" for, at pro-russiske separatister stod bag.

I Washington fremhæves det også, på baggrund af efterretningskilderne, at Ukraines militær ikke har affyret et eneste missil under konflikten, selv om landets luftrum angiveligt er blevet krænket.

Hjælp fra Rusland

Andre amerikanske embedsmænd pointerer endvidere, at det er usandsynligt, at separatister kan få et avanceret våbensystem til at virke uden hjælp fra veluddannede russere.

Det er ikke nyt, at amerikanske efterretningstjenester relativt hurtigt kan danne sig et overblik over de afgørende detaljer i den slags sager.

I forbindelse med USA's opklaring af den sovjetiske nedskydning af et koreansk passagerfly i 1983, bidrog efterretningstjenesten NSA allerede selvsamme dag med afgørende tekniske oplysninger og lydoptagelser, der var med til at opklare sagen.

I den aktuelle sag fra Ukraine døde 298 i styrtet, efter at flyet eksploderede i luften og faldt til jorden.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.