Familier strides inden årsdag for norsk massakre

Den 22. juli er det tre år siden, at Anders Breivik dræbte 77 personer i Oslo og på øen Utøya.

Artiklens øverste billede
Pårørende til ofrene for Utøya-massakren til mindehøjtidelighed på øen.

Intern splid og konflikter mellem ofre og pårørende præger forberedelserne til markeringen af årsdagen for Anders Breiviks angreb på Oslo og øen Utøya den 22. juli 2011.

- I starten var der et vældigt stærkt sammenhold mellem alle berørte, både efterladte og overlevende. Men i dag oplever vi ikke sammenholdet længere.

- Vi er mange, der ikke længere føler os inkluderet, siger Sissel og Stein Ivar Stenberg til det norske nyhedsbureau NTB.

Deres datter, den 17-årige Victoria, blev skudt og dræbt på Utøya på den skæbnesvangre julidag.

Yderligere polarisering

Tre år efter angrebet er savnet og sorgen lige så intenst, og konflikterne, som er eskaleret mellem grupperne af de berørte, gør ikke livet lettere, fortæller ægteparret.

Det er særligt planerne om at genopbygge Utøya og om igen at afholde sommerlejre på øen, som flere pårørende finder svært krænkende. Dette forår har vedtagelsen om at opføre et nationalt mindesmærke ført til yderligere polarisering.

I år har 10 familier sågar meldt sig ud af "National støttegruppe efter 22. juli-hændelserne" i protest mod, at gruppen har vedtaget at støtte Arbeiderpartiets ungdomsorganisations (AUF) planer om en genopbygning af øen.

Og på sociale medier og i netavisernes kommentarfelter er tonen mellem de berørte blevet hårdere og mere uforsonlig.

- De, der ikke støtter en genopbygning af Utøya, føler sig ikke længere inkluderet i støttegruppen, siger Sissel og Stein Ivar Stenberg.

Forskelle kommer frem

Krisepsykologer er ikke overrasket over splittelserne. Til NTB fortæller de, at mønstret gentager sig i kølvandet på store ulykker og katastrofer.

- Efter for eksempel Estonia-ulykken blev der oprettet flere støttegrupper, som delvist modarbejdede hinanden, og det er også kendt fra andre katastrofer, at overlevende og efterladte er gået op mod hinanden, fortæller psykolog Atle Dyregrov, som har arbejdet med en række ulykker i både Norge og andre lande.

Den samme oplevelse har krisepsykiater Lars Weisæth, der har forsket i reaktioner på blandt andet tsunamikatastrofen i 2004.

- Når man kommer tilbage til hverdagen, så kommer forskellene frem, siger han.

/ritzau/NTB

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.