Putin: USA bruger afpresning over for Frankrig

USA's kæmpebøde til fransk bank skyldes, at Frankrig sælger krigsskibe til Moskva, mener Ruslands præsident.

Artiklens øverste billede
Trods krisen i Ukraine og EU's sanktioner over for Rusland har Frankrig valgt at sælge to Mistral-helikopterskibe til den russiske flåde.

En rekordstor amerikansk bøde til den franske bank BNP Paribas bruger Ruslands præsident som anledning til at sætte lus i skindpelsen i forholdet mellem EU og USA.

I en tale til russiske ambassadører sætter Vladimir Putin bøden til den franske bank i forbindelse med, at Frankrig vil fastholde sin aftale om at levere krigsskibe til Rusland.

- Dette vedrører os ikke direkte, men det, som de gør ved den franske bank lige nu, det kan kun blive mødt med indignation i Europa og her, siger han i talen.

Sanktioner omgået

Hans kommentar handler om den kæmpebøde på 8,9 milliarder dollar (48,6 milliarder kroner), som USA's justitsministerium mandag idømte BNP Paribas for på groveste vis at have omgået de amerikanske sanktioner over for Sudan og Iran.

Trods krisen i Ukraine og EU's sanktioner over for Rusland har Frankrig valgt at sælge to Mistral-helikopterskibe til den russiske flåde. USA har opfordret den franske regering til at sløjfe aftalen.

- Vi kender til det pres, som vore amerikanske partnere lægger på Frankrig, så de ikke sender Mistral-skibene til Rusland, konstaterer Putin.

Han mener, at bøden til den franske bank aldrig ville være blevet så stor, hvis Frankrig havde droppet salget af skibene.

- Hvad andet kan man kalde det end afpresning, spørger Putin.

"USA ikke enig"

Han kommer i sin tale ind på, at Ukraines præsident, Petro Porosjenko, tirsdag har genoptaget den militære offensiv mod de prorussiske militser i det østlige Ukraine efter en uges ensidig våbenhvile.

Her betoner han igen, at Rusland og EU - men ikke USA - har været enige om, at kamphandlingerne ikke måtte genoptages.

- Uheldigvis har præsident Porosjenko taget beslutningen om at genoptage de militære operationer. Og vi - her mener jeg mig selv og mine europæiske kolleger - kunne ikke overbevise ham om, at vejen til en stabil, stærk og holdbar fred ikke nås med krig.

Putin talte mandag i telefon med den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.