Schulz får sit eget job i trøstepræmie

Den tyske socialdemokrat Martin Schulz får to et halvt år mere som formand for Europaparlamentet.

Artiklens øverste billede
Formanden for EU-Parlamentet Martin Schulz er rystet over oplysninger om overvågning.

Den tyske socialdemokrat Martin Schulz er efter et forgæves forsøg på at blive formand for EU-Kommissionen tirsdag blevet genvalgt som formand for Europaparlamentet.

Schulz er valgt ved en hemmelig afstemning ved det nyvalgte parlaments første samling i Strasbourg.

409 af de 612 afgivne stemmer gik til Schulz, mens kandidaten fra den konservative ECR-gruppe, som også tæller Dansk Folkeparti, Sajjad Karim, fik 101 stemmer. Kandidaterne fra De Grønne og fra venstrefløjens gruppe, GUE, fik hver 51 stemmer.

Et ventet valg

Valget af Schulz var ventet, da der på forhånd var indgået en aftale mellem parlamentets to største grupper - de borgerlige i EPP og socialdemokraterne i S&D.

Aftalen går ud på, at Schulz halvvejs i den fem år lange parlamentssamling skal vige formandsstolen for EPP.

Det indgår også i pakken, at Schulz har opgivet sin ambition om at blive formand for EU-Kommissionen. Luxembourgeren Jean-Claude Juncker er efter at have fået opbakning fra medlemslandene i fredags nu så godt som sikker på at blive godkendt i parlamentet 16. juli.

Bendtsen accepterer aftale

De konservative og liberale danske europaparlamentarikere har som led i aftalen også stemt for Schulz - men flere af dem giver udtryk for, at det har været uden den store entusiasme.

Bendt Bendtsen (K) siger, at han accepterer den aftale, EPP har indgået med S&D.

- Og så er det socialisternes eget valg, at de foretrækker Schulz. Men han må lære at opføre sig ordentligt, siger Bendtsen, der som led i hele den store EU jobkabale advarer kraftigt mod at knæsætte princippet om, at Europaparlamentet udpeger kommissionsformanden.

Rohde har stemt i loyalitet

Også Jens Rohde (V) siger at hans stemme på Schulz er afgivet i loyalitet med den liberale gruppe, Alde.

- Jeg er ikke den store personlige tilhænger af Martin Schulz. Men han har i det mindste en stærk europæisk indignation og er nok den stærkeste af de formandskandidater, vi kunne få.

- Hvis den liberale gruppe skal være en del af en koalition, hvor vi er sikret indflydelse de næste fem år, er det vigtigt, at vi leverer de nødvendige stemmer til de aftaler, som er indgået på gruppens vegne. Derfor!, skriver Rohde i en kommentar til Ritzau.

Schulz selv siger i sin takketale, at han håber at kunne vise, at han fortjener tilliden fra sine støtter - og kan vinde den fra dem, der ikke stemte på ham.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.