Ukrainsk antiterror-operation holder påskefri

Der er egentligt indgået en aftale om, at de skal afvæbnes og gå hjem straks.

Men det virker de prorussiske militsfolk, der besætter bl.a. politistationen og rådhuset i den østukrainske by Slavjansk ret ligeglade med, fortæller Jyllands-Postens korrespondent i byen, Gunnar Willum.

De sværtbevæbnede og tilsyneladende veltrænede og -udrustede mænd har i hvert fald ikke gjort mine til at forlade deres poster, siden Ukraine, Rusland, USA og EU i torsdags blev enige om en aftale, der bl.a. betød et krav til de bevæbnede mænd i adskillige byer i den østlige del af det store land om at gå hjem.

Manden fra den russiske hær

Gunnar Willum befandt sig i går i den store by Donetsk, men i dag er han taget videre til byen Slavjansk godt 100 km mod nord. Byen er omkring halvt så stor som Aarhus, og ifølge korrespondenten er der mindst én væsentlig forskel på situationen i Donetsk og Slavjansk.

"Her i Slavjansk virker det mere organiseret. Folkene ved de besatte bygninger siger, at de har ordre til ikke at tale med vestlige journalister, og mit indtryk er, at det ikke bare er en lokal folkemilits, som det mest var tilfældet i Donetsk. Sammen med en russisk kollega fortalte en af mændene os, at han tidligere har været i den russiske hær," beretter Gunnar Willum.

Spørgsmålet på manges læber er, om den omtalte mand og andre stadig er i den russiske hær - om der er russiske soldater eller deciderede specialstyrker i Ukraine under dække. Gunnar Willums vurdering er, at det kan være tilfældet.

De russiske soldater

Moskva har dog flere gange benægtet, at der er russiske styrker i det østlige Ukraine - en udmelding, der måske kan lyde lidt hul, da det var præcis det samme, der blev sagt om situationen på Krim, hvor russerne senere har indrømmet, at der var væsentligt flere russiske soldater indbladet på Krim, end hidtil antaget.

Seneste udmelding fra den russiske regering går lørdag på de tusindvis af russiske soldater, der er opmarcheret langs den ukrainske grænse. Disse er blot en forholdsregel og skal ses som forebyggende. Ifølge talsmanden for Kreml er det ikke meningen, at de aktivt skal blande sig i den pågående konflikt i Ukraine.

"Tilgiv mig, men Ukraine er et land, hvor der lige har været et militærkup, så naturligvis vil ethvert land tage sine forholdsregler for at sikre nationens sikkerhed," siger talsmanden.

I Slavjansk er der ingen tvivl om, hvem der bestemmer. Eller i hvert fald er der ingen tvivl om, hvem der ikke bestemmer, for centralregeringen i Kiev og dens militær og politi virker ifølge Gunnar Willum ikke til at have noget at skulle have sagt i byen.

Barrikaderet by

"Indfaldsvejene til Slavjansk er blokeret med vejspærringer af bildæk, men vi kunne køre lige igennem. Stemningen i byen er rolig, og folk passer deres daglige gøremål som arbejde og indkøb. Der er folk på gaden med børn, og det er tydeligt, at man ikke forventer en storm på byen lige med det samme," fortæller Gunnar Willum.

De ukrainske myndigheder har ellers i flere dage været i gang med en form for militæroperation, hvis formål er at generobre de besatte bygninger og byer.

Der har de seneste dage været dræbte og sårede på begge sider, men Gunnar Willum fortæller, at der hen over den ortodokse påske, der i år falder sammen med vores påske, er proklameret stilstand i operationerne.

Svært at indtage Slavjansk

Skulle det på et tidspunkt komme til en operation, der skal genvinde magten med Slavjansk for den ukrainske regering, er det vurderingen, at byen vil vise sig svært indtagelig for de ukrainske styrker, der hurtigt vil kunne føle sig på udebane i denne del af landet.

"En sådan operation vil have vanskelige vilkår. Det var her i Slavjansk, at nogle ukrainske soldater blev omringet og tvunget til at overgive deres pansrede køretøjer. Der har været meldinger om, at nogle af soldaterne var interesserede i at overgive sig, mens andre truede med at trække splitten på en håndgranat for at forsvare køretøjerne."

Gunnar Willum fortæller også, at politiet i byen virker til at være på de prorussiske separatisters side, og at en militæroperation fra den ukrainske hærs side hurtigt vil kunne få store dele af befolkningen imod sig:

"Hvis de begynder at bombe eller andet vil de virkelig få befolkningen imod sig, og så vil flere sikkert også komme på banen. Jeg tror, at regeringen vil forsøge at forhandle sig til en løsning og tilbyde de østlige regioner et udstrakt selvstyre og lov til at have russisk som hovedsprog."