Splittet fjeld deler nordmænd

I Norge har det planlagte mindesmærke for ofrene på terrorangrebet 22. juli 2011 vakt kritik. Planen er at skære en 3,5 meter bred skive af en odde lidt nord for Utøya som symbol på det åbne, uhelbredelige sår, Anders Behring Breivik efterlod landet med, da han med en bilbombe i Oslo og massakren på Utøya dræbte 77 mennesker.

Men især naboerne til det planlagte mindesmærke er utilfredse. Mindesmærket kaldes blandt andet en retraumatisering af uskyldige vidner til tragedien, og for et par uger siden blev en retssag varslet, hvis ikke planerne stoppes.

Ifølge Marie Smith-Solbakken, der er historiker og institutleder for sprog- og kulturstudier ved Universitetet i Stavanger og blandt andet har forsket i mindesmærkers betydning, har nordmænd svært ved at mindes onde begivenheder. Såvel deporteringen af norske jøder under Anden Verdenskrig som tragedien den 22. juli. For de stiller det ubehagelige spørgsmål, om man kunne have gjort for at forhindre det.

Ikke kun æstetisk nydelse

»Vi har det bedst ved, at mindesmærker er smukke og rekreative. Men et mindesmærke skal ikke bare være en æstetisk nydelse. Det skal skabe refleksion; være noget, der kan få et samfund til at bevæge sig videre. Men vi har svært ved at reflektere over Utøya,« siger hun.

At rejse mindesmærker over lidelse og ulykke er relativt nyt, fortæller historikeren Inge Adriansen, der har kortlagt samtlige 3.500 monumenter og mindesmærker i Danmark. Her er der to eksempler – mindetavlen over grønlandsskibet Hans Hedtofts forlis og mindestenen over bådkatastrofen på Haderslev Dam – og begge er rejst inden for det seneste årti.

»Mindesmærker er en form for udråbstegn i det offentlige rum. De afspejler en form for samhørighed med historien eller begivenheder,« fortæller hun.

Netop her i påsken er lidelsen symboliseret i Jesu Korsfæstelse ganske present. Selv om krucifikset ikke decideret er et mindesmærke, er det dog en meget fysisk manifestation af lidelse. Domprovst i Viborg Stift, Thomas Frank, har et bud på, hvorfor det er vigtigt for os at kunne.

»Vi har brug for at fiksere lidelsen for at kunne forholde os til den mentalt. Ellers bliver den uhåndterbar,« siger domprovsten.

Læs hele artiklen i Premium. Klik på artiklen og meld dig til Premium, hvis du ikke allerede er abonnent. Den første måned er gratis, og der er ingen binding.