Russiske politikere vil sagsøge Gorbatjov for opløsningen af Sovjet

Den tidligere sovjetiske præsident gik imod folkets vilje, da han opløste Sovjetunionen, lyder det.

Artiklens øverste billede
Mikhail Gorbatjov var leder af Sovjetunionen fra 1985 til 1991. Man har efterfølgende sagt om ham, at han sammen med folk som Nelson Mandela og Alexander Dubcek var en af "tilbagetrækningens helte"

Han har modtaget Nobels Fredspris for sin indsats for fred og nedrustning, men selv om Mikhail Gorbatjov er hyldet i Vesten, fremstår han langt fra som en helt i sit hjemland Rusland.

Gorbatjov, der var præsident i 1991, da Sovjetunionen så sit endeligt, kan muligvis se frem til et sagsanlæg for sin rolle i statens opløsning.

Fem russiske parlamentsmedlemmer har i hvert fald bedt den russiske rigsadvokat om at undersøge, om der er grundlag for at lægge sag an for landsforræderi mod den nu 83-årige mand.

Det skriver flere russiske medier.

Har forsøgt det før

De fem politikere, heriblandt to fra Putins parti, mener, at Gorbatjov gik imod folkets vilje, da han lod Sovjetunionen opløse.

Ifølge de fem havde Sovjet-borgerne nemlig stemt for bevarelsen af unionen i en folkeafstemning.

Ukraine var et af 14 lande, som opnåede selvstændighed, da Sovjetunionen gik i opløsning, og det er da også netop situationen i Ukraine og Ruslands annektering af Krim-halvøen, som har fået de fem politikere til at sætte sagen i gang.

Ruslands kommunistiske parti har tidligere - uden held - forsøgt at bringe Gorbatjov for retten.

Uden historisk grundlag

Hovedpersonen afviser da også sagen som et forsøg på at få opmærksomhed fra politikernes side.

"De kan godt lide at blive at få deres navne nævnt og at blive talt om, men sagen er ikke gennemarbejdet og er historisk fuldstændig ufunderet," siger Gorbatjov til det russiske nyhedsbureau Interfax.

Mikhail Gorbatjov var manden bag begreber som perestrojka og glasnost, som var tiltag, der søgte at reformere det kommunistiske system, men i sidste ende kom til at nedbryde det.

Minder om Den Kolde Krig

Den seneste tids konflikt i Ukraine har vækket minder om Den Kolde Krig og Sovjet-æraen.

Få dage efter at den russiskvenlige, ukrainske præsident Janukovitj, flygtede fra parlamentet den 22. februar, indtog russiske styrker Krim-halvøen.

Den 16. marts valgte indbyggerne på Krim, som består af et stort russisk mindretal, at løsrive sig fra Ukraine i en folkeafstemning, der er blevet kaldt forfatningsstridig af det internationale samfund.

To dage efter underskrev Krim og Rusland en aftale om, at halvøen skal være en del af Rusland.

Torsdag offentliggjorde Nato satellitbilleder, som viser, at Rusland har 40.000 soldater stående ved den ukrainske grænse, klar til at angribe, hvis situationen i det østlige Ukraine eskalerer.

Her har prorussiske aktivister besat administrationsbygninger i flere byer i protest med den nye regering i Kiev.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.