Ekspert: En invasion af Ukraine vil koste russerne alt for dyrt

Det er langt fra sikkert, at de 40.000 russiske soldater overskrider den ukrainske grænse.

Artiklens øverste billede
På Natos satellitbilleder kan man se russiske styrker tæt på den ukrainske grænse.

De står der og har stået der i nogen tid.

Ved grænsen mellem Rusland og Ukraine befinder 40.000 russiske soldater sig.

De er klar til kamp. Klar til, hvad russerne kalder, at "forsvare russiske interesser".

I det østlige Ukraine bor nemlig et stort russisk mindretal, og siden søndag har prorussiske aktivister barrikaderet sig i administrationsbygninger i de tre byer Donetsk, Luhansk og Kharkiv.  

De er modstandere af den overgangsregering, som tog magten i februar efter flere måneders demonstrationer i hovedstaden Kiev.

Ukraine har gjort klart, at situationen skal løses - onsdag hed det inden for 48 timer. Men hvis ukrainerne anvender magt mod aktivisterne, risikerer man, at russerne svarer igen.

Ubegavet at angribe

Det ville dog ikke være klogt, mener lektor ved Forsvarsakademiet, Peter Viggo Jakobsen.

"Hvis man laver en rationel aktøranalyse, ville Putin være mildt sagt mindre begavet, hvis han gør det. For jeg forstår ikke, hvor han skulle have behov for at besætte dele af Ukraine i en situation, hvor der er begrænset opbakning til at blive en del af Rusland - også i det østlige Ukraine - og hvor det internationale samfund kun entydigt kan fordømme det, der foregår," vurderer han og fortsætter:

"Men det afhænger selvfølgelig af Putins mål. Hvis han gerne vil dele Ukraine, så er det en rationel handling, men det kommer til at koste russerne dyrt. Lige nu har de fået Krim tilbage, og det har ikke kostet dem ret meget andet end symbolske sanktioner og udelukkelse fra nogle møder. Så hvis Putin stoppede nu, ville han stå med en gevinst til en relativt god pris, men hvis han fortsætter, så tror jeg, at han kommer til at betale ved kasse 1."

På Natos satellitbilleder kan man se russiske styrker tæt på den ukrainske grænse.

Rusland spiller med musklerne

Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, opfordrede torsdag russerne til at trække tropperne tilbage og indgå en dialog med Ukraine.

Samtidig har den tyske kansler Angela Merkel understreget, at man fra EU's side er klar til at indføre yderligere sanktioner, hvis russerne invaderer det østlige Ukraine.

"Russerne forsøger nok at gøre ukrainerne mere bløde i knæene og få dem til at indgå i forhandlinger om, hvordan det nye Ukraine skal regeres på en måde, som er mere spiselig for russerne. Så jeg ser det som et forsøg på at spille med musklerne og få nogle indrømmelser igennem," vurderer Peter Viggo Jakobsen.

Konflikt kan fortsætte i årevis

Han mener ikke, at konflikten får nogen afklaring det næste lange stykke tid.

"Jeg tror, at vi kommer til at se en lang periode, hvor Rusland hele tiden vil presse på for at få regeringen i Ukraine til at opføre sig, som russerne gerne vil have. Vi kommer til at se en lang magtkamp mellem EU og Rusland omkring, hvordan det nye Ukraine skal orientere sig, og det nye styre vil få det rigtig svært, fordi det skal navigere mellem øst og vest."

Og det er ikke kun Ukraine, som får problemer:

"Putin har trukket en streg i sandet og vil ikke længere have, at der er mere af det gamle Sovjet-imperium, som falder til Vesten. Så det er magtpåliggende for ham, at han får styr på Moldova, Armenien og Georgien. Hviderusland har han allerede sat sig på. Det er vigtigt, at Nato og Vesten ikke kommer tæt på de lande, for så mister Rusland indflydelse og anseelse, og det bliver sværere at påstå, at Rusland er en global supermagt," lyder det fra lektoren. 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.