Italien har reddet 4.000 indvandrere

Minister: Skibe når frem til kysten hele tiden - det er non-stop. Krisen bliver stadigt mere overhængende.

Artiklens øverste billede
Indenrigsministeren anslår, at Italien i år har reddet 15.000 indvandrere, som har været i havsnød.

Italien har i de seneste to døgn reddet omkring 4000 indvandrere, der forsøgte at krydse Middelhavet i små både, siger den italienske indenrigsminister, Angelino Alfano, der kalder krisen med illegal indvandring "stadigt mere foruroligende."

- Skibe når fem til kysten hele tiden - det er non-stop, og krisen bliver mere og mere overhængende, siger han.

- Netop nu er to kommercielle skibe ved at undsætte to både med 300 og 361 mennesker om bord. Der menes at være en død om bord, siger han til italiensk tv.

Alfano anslår, at Italien i år har reddet 15.000 indvandrere, som har været i havsnød.

Tal er lavt sat

Han siger, at mellem 300.000 og 600.000 personer er parate til at indlede en farefuld rejse over havet fra Libyen.

- Antallet er lavt sat. Europa må tage sig af situationen. Det er ikke nok at betale 80 millioner euro og derefter erklære problemerne for løst, siger han.

- Der er personer, der som dødens købmænd profiterer på at smugle mennesker over, og som anmoder om hjælp kort efter at have forladt Libyens kyst, siger han.

Italien har indledt en flådeoperation ved navn "Mare Nostrum" (Vort Hav).

200 syrere døde

Den blev indledt efter, at 366 emigranter fra Eritrea i oktober sidste år omkom i en skibskatastrofe nær kysten på den italienske ø Lampedusa, som ligger halvvejs mellem Sicilien og Tunesien. En uge senere døde mere end 200 syrere i en anden skibsulykke.

Italien er en meget brugt passage ind i Europa. I 2013 kom der over tre gange så mange emigranter ad søvejen som i 2012. Krigen i Syrien og stridighederne ved Afrikas Horn har været en medvirkende faktor til den store stigning.

Gennem de seneste to årtier har Italien, Grækenland og Malta taget størstedelen af tilstrømningen af illegale indvandrere. Imens har de tilskyndet EU til at give et mere robust og koordineret svar på problemerne.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.