Putin-kritikere støtter russisk Krim-overtagelse

På dette punkt er Putin og hans modstandere enige: Krim er russisk.

Artiklens øverste billede
I søndags blev Krim annekteret af Rusland og er derfor formelt russisk.

Det skorter ikke på Putin-modstandere i disse dage. Verdens førende industrilande er her til aften blevet enige om at lægge afstand til Rusland ved at aflyse G8 topmødet i Sotji i juni.

Det kommer efter, at flere fremtrædende russere er blevet sanktioneret af EU, USA og Canada i den forgangne uge.

Men et sted kan Vladimir Putin dog være i fred: I sit hjemland er mange af hans sædvanlige kritikere forstummet. De ser nemlig slet ikke annekteringen af Krim som et overgreb på Ukraines selvstændighed.

"Putin vil gå over i historien"

I det amerikanske nyhedsmagasin, TIME, fortalte Mark Feigin for eksempel, at han mente, at det var "en historisk uretfærdighed", at Krim overhovedet blev givet til Ukraine som "et stykke legetøj".

Mark Feigin er både oppositionspolitiker og advokat og har bl.a. forsvaret de tre medlemmer af protestgruppen "Pussy Riot" i retten.

Samme reaktion udtrykker flere andre, der ellers plejer at ryste på hovedet af Putin.

"Hvis Putin får Krim tilbage til Rusland uden at spilde blod, så bliver han en stor, historisk figur. Og det er der ingen, der kan gøre noget ved," har Ksenia Sovtjak, en kendt Putin-kritiker, tweeted.

Russerne: Krim er vores

Holdningerne afspejler sådan set bare, hvad resten af den russiske befolkning mener om konflikten omkring Krim.

I en meningsmåling, der blev foretaget tidligere på måneden, viste det sig nemlig, at 86 pct. af russerne mener, at Krim skal være russisk.

Til tv2.dk fortæller Flemming Splidsboe, der forsker i Rusland ved Københavns Universitet, at udtalelserne er udtryk for, at langt de fleste russere er enige med præsidenten i, at Krim skal være russisk.

"Han må have haft solstik"

Og den holdning bunder i Krims historiske vigtighed for Rusland, som Mette Skak, lektor i statskundskab med speciale i kold krigs-studier på Aarhus Universitet, tidligere på måneden har uddybet for Jyllands-Posten.

I 1954 gav den sovjetiske leder, Nikita Khrusjtjov, Krimhalvøen til Ukraine for at markere 300-året for, at Ukraine blev en del af det russiske imperium.

"Dengang betød det overhovedet ikke noget, for man regnede med, at Sovjetunionen var en solid mur og en nagelfast statsdannelse," sagde Mette Skak.

Men så brød Sovjetunionen sammen i 1991, og så var det pludselig ikke ligemeget, hvor Krimhalvøen officielt hørte til.

"Nu taler man nogle steder i Rusland om "tabet" af Ukraine, som om Khrusjtjov må have haft solstik, da han besluttede at overdrage Krim. Det betragtes som retmæssigt russisk," sagde hun til Jyllands-Posten.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.