Grundlæggeren af det nye Spanien er død

Den første premierminister efter diktator Francisco Franco, Adolfo Suarez, er død. Han blev 81 år.

Artiklens øverste billede
Adolfo Suarez (tv.), der styrede Spanien efter Francos diktatur, blev 81 år.

Tidligere premierminister Adolfo Suarez, som styrede Spanien gennem en af de mest turbulente perioder i landets politiske historie efter diktator Francisco Franco, døde søndag. Han blev 81 år, oplyser statsligt spansk tv.

Suarez blev indlagt på sygehuset mandag med lungebetændelse. Han har desuden lidt af Alzheimers sygdom i en årrække.

Han var i vide kredse anerkendt for at have slået bro mellem det "delte Spanien" efter Francos død i 1975, og han oplevede også et militært kupforsøg 23. februar 1981.

Kontaktet af kongen

Efter Francos død, kontaktede kong Juan Carlos den unge Franco-minister Adolfo Suarez og gav ham i opgave at forene de to grupperinger, som på en måde fortsat udkæmpede den spanske borgerkrig.

Selv om krigen officielt foregik fra 1936 til 1939, stod de to fløje på længere fra hinanden end efter næsten 40 års fascisme, der havde fået mange venstreorienterede til at flygte fra landet.

På det tidspunkt kaldte Franco-tilhængerne Suarez for en vendekåbe, og den vigtigste opposition, Socialisterne, beskyldte ham for at være opportunist.

Betragtes af mange som en stor statsmand

Adolfo Suarez vandt det første demokratiske valg efter Franco i 1977. Han sad som Spaniens premierminister frem til 1981. En meningsmåling foretaget i 2007 viste, at han var den mest respekterede premierminister i Spanien siden Franco.

De fleste spaniere betragter ham i dag som en stor statsmand, som var i stand til at få en dybt splittet nation til at opbygge et nyt demokrati.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen