Ukrainsk leder opfordrer EU til energiuafhængighed

Rusland skal ikke have lov til at bruge energi som atomvåben, siger ukrainsk premierminister til EU-topmøde.

Artiklens øverste billede
Tysklands Angela Merkel sammen med Helle Thorning-Schmidt og Sveriges Fredrik Reinfeldt på dagens EU-topmøde i Bruxelles.

Budskabet fra Ukraines premierminister, Arsenij Jatsenjuk, er ikke til at tage fejl af: Europa bør ikke længere være afhængig af gas fra Rusland, som bruger sin store energieksport til at straffe Ukraine for at vende fronten mod EU.

- Det er nødvendigt, at vi taler med én stemme, så vi ikke giver nogen, inklusiv Rusland, mulighed for at bruge energi som det nye atomvåben, siger han fredag.

Jatsenjuk er i Bruxelles, hvor han og EU's stats- og regeringschefer har underskrevet de politiske kapitler i den omfattende handels- og associeringsaftale mellem Ukraine og EU.

Andendagen af topmødet fokuserer hovedsageligt på klima- og energimålsætninger frem mod 2030 og spørgsmålet om, hvordan unionen kan blive mindre afhængig af russisk energi.

Tøver med sanktioner

Diskussion om energiafhængighed er relevant i lyset af den aktuelle krise i Ukraine, hvor EU tøver med økonomiske sanktioner mod Rusland. Blandt andet fordi de kan slukke lyset og lukke for varmen i flere EU-lande, som er afhængige af russisk gas.

- Jeg tror på, at vi må overveje energiuafhængighed i hele den europæiske union, siger Jatsenjuk.

Han forklarer, at Rusland overskrider alle aftaler og traktater mellem Ukraine og Rusland og hæver prisen på naturgas til det dobbelte.

- Det er sådan, Rusland straffer Ukraine for dets europæiske valg, siger han.

Han peger derfor på vigtigheden af, at Ukraine og EU får sin energi fra flere sider, så man ikke er afhængig af en åben russisk gashane.

EU importerer cirka 25 procent af sin gasforsyning fra Rusland, mens Ukraine får dækket 60 procent af landets gasforbrug gennem russisk gas.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) håber på, at hun på EU-topmødet får opbakning til et nyt dansk initiativ, som foreslår, at EU-Kommissionen til juni fremlægger en grundig plan for, hvordan EU kommer af med sin afhængighed af Rusland.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.