27-årig dansker dræbt efter fald i Østrig

Kolleger fulgte beruset dansker til værelset. Men han stak af og styrtede i døden.

Torsdag aften endte fatalt for en 27-årige dansk mand, som opholdt sig i Bad Gastein i Østrig.

Ifølge politiet i Salzburg mistede manden livet, efter at han faldt ud over en klippeskrænt og blev hårdt kvæstet.

Ulykken skete omkring klokken 21.40 torsdag aften.

Politiet i Salzburg oplyser, at manden omkring klokken 21 var blevet fulgt til sit hotelværelse af to kolleger.

Det var angiveligt, fordi manden var beruset, at kollegerne valgte at følge manden til værelset.

I stedet for at lægge sig til at sove valgte den 27-årige mand lidt senere at forlade værelset. Ifølge politiet er han formentlig kravlet ud gennem vinduet.

Efter at være kommet udenfor er manden styrtet omkring otte meter ned ad en stejl klippeskrænt og landet på en større vej.

Udenrigsministeriets Borgerservice og politiet i Østrig er i øjeblikket i gang med undersøgelser, som skal gøre dem klogere på, hvad der skete, og de har derfor ikke yderligere kommentarer før de er færdige.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen