Kiev og Moskva enige om Krim-våbenhvile

De russiske styrker vil ikke angribe Ukraines militære faciliteter på Krim i de kommende dage.

Artiklens øverste billede
Ukraines forsvarsminister sagde tidligere søndag, at Rusland fortsætter med at sende flere soldater til Krimhalvøen i Ukraine, hvor der nu er op mod 22.000 soldater.

Forsvarsministrene fra Ukraine og Rusland er enige om en våbenhvile på Krim frem til den 21. marts, siger den fungerende forsvarsminister i Ukraine.

- Der er indgået en aftale med Ruslands Sortehavsflåde og det russiske forsvarsministerium om en våbenhvile på Krim frem til den 21. marts, siger den fungerende ukrainske forsvarsminister i Kijev, Ihor Tenjukh.

- De russiske styrker vil ikke angribe eller handle mod Ukraines militære faciliteter på Krim i den periode, siger Tenjukh videre.

En grov krænkelse

Ministeren sagde tidligere søndag, at Rusland fortsætter med at sende flere soldater til Krimhalvøen i Ukraine, hvor der nu er op mod 22.000 soldater.

- Desværre er der inden for meget kort tid sket det, at 12.500 er steget til 22.000. Det er en grov krænkelse af de bilaterale aftaler, og det er et bevis på, at Rusland illegalt har bragt dets styrker til Krim, hedder det i en erklæring fra Tenjukh tidligere søndag.

Befolkningen på Krim begyndte tidligt søndag at gå til stemmeurnerne ved en stærkt omstridt folkeafstemning, som støttes af Rusland, men som regeringen på Krim og det meste af det internationale samfund har forkastet som forfatningsstridig.

Omkring 1,5 millioner mennesker - hvoraf 60 procent er enten etniske russere eller prorussiske - kan stemme ved søndagens folkeafstemning.

Ikke en valgmulighed

Vælgerne skal bestemme, om den autonome halvø skal være en del af Rusland eller have styrket selvstændigheden, men forblive knyttet til Ukraine. Status quo er ikke en valgmulighed.

Valglokalerne lukker klokken 19 dansk tid, og resultatet falder kort tid efter. Der synes dog ikke at være stor tvivl om, hvad udfaldet bliver, da langt over halvdelen af befolkningen på halvøen er etniske russere.

Russiske styrker og pro-Moskva militser tog kontrol over den strategisk vigtige halvø kort efter, at den Kreml-støttede præsident Viktor Janukovitj blev afsat i sidste måned efter tre måneders protester med mod hans styre.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.