Ekspert: Krim vil ikke blive anerkendt som en del af Rusland

Fordømmelse kan godt ske, selvom Rusland nedlægger veto.

Artiklens øverste billede
Pro-russiske demonstranter demonstrerer på Krimhalvøen.

Trods et sandsynligt russisk veto, kan det ske, at Krim ikke bliver anerkendt af FN som en del af Rusland.

Blandt andre lande ønsker USA at fordømme den folkeafstemning, der søndag skal finde sted på Sortehavhalvøen Krim. Det forventes dog, at Rusland nedlægger veto, når FN's Sikkerhedsråd kl. 16 dansk tid mødes for at drøfte resolutionen.

Resolutionen fordømmer folkeafstemningen,  hvor indbyggerne skal tage stilling til, om de vil løsrive sig fra Ukraine og i stedet komme under russisk flag.

Ændrer ikke Krims status

Det hedder i udkastet, at afstemningen "ikke kan have gyldighed", og den appellerer til lande og internationale organisationer om ikke at anerkende den, skriver nyhedsbureauet Reuters.

"Denne folkeafstemning er uden validitet, og den kan ikke danne basis for nogen form for ændring af Krims status," hedder det i resolutionen.

USA har forfattet udkastet, som Rusland med meget stor sandsynlighed vil nedlægge veto imod.

Rusland slog fredag fast, at landet støtter folkeafstemningen på Krim, og en diplomatisk kilde fra Moskva har sagt, at udkastet er "uacceptabelt."

Et sikkert veto

Og der skal være enstemmighed i Sikkerhedsrådet, hvis resolutionen skal vedtages.

"Rusland vil helt sikkert nedlægge veto. Det betyder så, at de enkelte medlemmer af Sikkerhedsrådet hver for sig kan udtale sig fordømmende - man altså ikke Sikkerhedsrådet samlet," siger Peter Munk Jensen, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier, til Jyllands-Posten.

Han finder det sandsynligt, at Ukraine derefter vil bringe folkeafstemningen op i FN's generalforsamling, hvor alle medlemslande er repræsenteret.

"Og her vil man formentlig godt kunne opnå flertal for en resolution, som fordømmer folkeafstemningen," siger Peter Munk Jensen.

Ikke anerkende russisk Krim

En række lande og organisationer vil ikke anerkende selve afstemningen.

"De anser den ikke for lovlig og gældende. Så hvis Krim skulle blive optaget i Rusland, vil de pågældende lande formentlig ikke anerkende Krim som en del af Rusland," siger Peter Munk Jensen.

Mødet i Sikkerhedsrådet er planlagt til klokken 16 dansk tid, og det er indkaldt på ønske fra USA.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.