Tre måder at bremse Putin på

Amerikansk erhvervsmagasin udpeger tre russiske akilleshæle, som Vesten kan udnytte.

Artiklens øverste billede
Vestens trusler preller af på Ruslands præsident Vladimir Putin.

Los Angeles

Rusland har besat Krim. Russiske soldater har omringet ukrainske militærfaciliteter på Krim-halvøen. Og der er tilsyneladende ikke meget, Vesten og Nato kan gøre for at standse den russiske fremfærd.

Der tales om, at Rusland skal smides ud af G8-samarbejdet. Der tales om løftede pegefingre og eventuelle sanktioner, men alle trusler preller tilsyneladende af på præsident Vladimir Putin.

Erhvervsmagasinet Quartz mener dog at have fundet tre effektive tiltag, der kan få Putin på bedre tanker.

Idéerne, som er formuleret af magasinets Washington-korrespondent Steve LeVine, skitseres nedenfor.

1. Tving russerne til at holde ferie i Damaskus og Pyongyang

Den russiske befolkning ser generelt ud til at være ligeglad med Putins og myndighedernes hårdhændede behandling af demonstranter, genstridige oligarker og provokerende Pussy Riot-medlemmer.

Til gengæld kunne Putin aldrig drømme om at forhindre sit folk i at rejse rundt i verden og spendere penge på hvad som helst.

”Men hvis man fortæller dem, at de ikke længere kan rejse [til Vesten] og i stedet må fryse i Moskva, så vil de vende sig mod Putin,” siger Georgiens ekspræsident Mikhail Saakasjvili, hvis land i 2008 blev invaderet af netop Putin efter en tvist om Sydossetien.

Pro-russiske soldater patruljerer ved en militærbase i Perevalne på Krim-halvøen.

Saakasjvili har foreslået en særlig visum-betalingsmur, som skal omfatte alle russiske statsborgere, der ønsker at besøge Vesten og andre lande.

Russere, som i adskillige undersøgelser betegnes som de mest højrøstede, højrøvede og mest ubehagelige af alle turister i denne verden, ville dermed gå glip af et eftertragtet privilegium, hvis de ikke punger ud.

Putins støtter vil naturligvis stadig kunne rejse til flere lande, og temperaturen kan da også være behagelig i Damaskus og Pyongyang, som Steve LeVine sarkastisk bemærker.

2. Placér Ukraine under Natos beskyttende paraply

Ukraine er ikke medlem af Nato, men den tidligere sovjetrepublik har siden 1997 haft en formel partnerskabsaftale med den vestlige forsvarsalliance.

Nato kan enten fordømme russernes handlinger, afbryde al samarbejde med Rusland eller gribe ind i konflikten.

Sidstnævnte mulighed, som kræver, at alle 28 medlemslande bliver enige herom, betragtes dog som usandsynlig under den nuværende aftale.

Det kom tilsyneladende bag på alle, at Putin kunne finde på at besætte Krim. Men ifølge Andrew Kuchins, seniorforsker hos Center for Strategic and International Studies i Washington ved Putin, at Nato reelt ikke vil gøre noget for at forhindre ham i det.

Truslen mod Putin bliver dog nødt til at være en mulig krig, mener Kuchins.

”Vi bliver nødt til at gøre det fuldstændig klart - og på den mest troværdige måde som overhovedet muligt - at russisk militærintervention i andre regioner af Ukraine er ’en rød streg’, som vil føre til krig med Ukraine og Nato-styrker, hvis den overtrædes,” siger han til CNN.

Der er dog delte meninger herom. For er en udvidelse af Nato-paraplyen fra en partnerskabsaftale til et fuldgyldigt medlemskab overhovedet realistisk på et tidspunkt, hvor det potentielt kan udløse en tredje verdenskrig?

Charles King, professor ved Georgetown University, mener ikke, at det er realistisk.

”Nato kan ikke udvide sikkerhedsgarantien til at gælde en regering, der ikke kontrollerer sit eget territorium,” siger han til New York Times.

Kuchins mener omvendt, at det er værd at gamble, så Putin i det mindste ikke fortsætter ind i andre dele af Ukraine under påskud af at ville forsvare russisk-talende mod overgreb fra nationalistiske ukrainere.

”Putin er trods alt en beregnende opportunist, der benytter sig af de svagheder, som han observerer. Derfor er det også yderst usandsynligt, at han vil risikere krig, når han klart forstår omkostningerne ved at krydse ’en ægte rød streg’. Spørgsmålet er, om han har nogen tro på, at USA og dets allierede vil træde i karakter,” siger han.

3. Tving oliepriserne ned

Rusland er en vigtig eksportør af olie- og gas. Selvom det russiske aktiemarked og den russiske rubel blev sendt til tælling efter konfliktens optrapning, kan olieprisen gå hen og stige under krige og konflikter.

Det vil i så fald styrke det russiske statsbudget, hvor eksport af olie- og gas fylder halvdelen.

Prisen kan dog også falde, og det bør man satse på sker, siger den kendte olieøkonomiekspert Philip Verleger.

Redskabet kunne eksempelvis være at tappe fra USA’s strategiske benzin- og petroleumsreserver.

Reserverne, som er placeret i Texas og Louisiana, kan tappes i krisesituationer i en aktion, der kan vare i flere år og være med til at presse olieprisen og det russiske bruttonationalprodukt ned for en stund.

Tiltaget kræver dog ifølge Verleger, at Saudi Arabien, verdens nuværende største olieproducent, er med på planen.

Det mener han dog er en realistisk mulighed, blandt andet fordi Putins støtte til Bashar al-Assad, Syriens udskældte leder, er en torn i øjet på flere saudiarabiske ledere.

Idéen har flere historiske fortilfælde.

Olieprisen faldt eksempelvis drastisk i 1986, da Saudi Arabien besluttede at pumpe langt mere olie ud end tidligere til salg på verdensmarkedet.

Det gik blandt andet udover Sovjetunionen, som ifølge den russiske økonom og politiker Jegor Gajdar, premierminister i Rusland i 1992, kostede supermagten 20 mia. dollars om året.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.