Krim-borgere: Vesten skal blande sig udenom

I Krims hovedstad, Simferopol, spirer de antivestlige holdninger. EU og USA skal blande sig uden om, siger de.

Artiklens øverste billede
Ruslan Zapovednitj (t.v.) og André Petrovitj (t.h.) er begge medlemmer af en selvbestaltet milits af nationalsindede kosakker, der støtter den russiske præsident, Vladimir Putin. De er her i godt selskab med Valentina Zapovednitj Ivanovna. Foto: Niels Hougaard

SIMFEROPOL

Selv om krigen ikke kom til Krim forrige nat, er den aldrende Andrej Petrovitj ikke i tvivl. Noget er allerede forandret i hans gamle hjemland, forklarer han, mens han stolt peger på det russiske flag, der lige nu vajer over den lokale regeringsbygning i Krims hovedstad, Simferopol.

»Rusland er igen ved at være en stærk nation. Og det er sådan det skal være,« siger han.

Og han er ikke alene.

De andre indbyggere omkring ham stemmer i med rosende ord om Ruslands præsident, Vladimir Putin. Til gengæld er kritikken stor af Vesten, der med EU og USA i spidsen de seneste døgn offentligt har fordømt Putins fremfærd på Krim.

Blandt andet kalder den lokale 56-årige forretningsdrivende Evgenij Nikolajevitj dem for »agenter«, der spreder krig og ødelæggelse i verden.

»Først var der Irak og Afghanistan, så kom Syrien, og nu er tiden kommet til os på Krim,« siger han og lukker dermed op for den stigende antivestlige stemning, der i disse døgn spreder sig blandt den russiske befolkning på Krim.

Rolig stemning

Russerne udgør næsten 60 pct. af Krims befolkning. Og denne forårsdag i marts har nogle af dem samlet sig på den lille plads foran regeringsbygningen i Krims hovedstad. De fleste af dem er medlemmer af en lokal milits af kosakker, og selv om de med deres camouflagefarvede uniformer ligner folk, der godt selv kunne gribe til våben, hvis det skulle komme til en væbnet konflikt, er stemningen denne dag i Simferopol rolig.

For mens verdens ledere sammen med den internationale presse det seneste døgn har advaret om muligheden for en snarlig krig på Krim, er det ikke noget, som umiddelbart skinner igennem på gaderne i Krims hovedstad. Her går livet sin vante gang med folk på indkøb og unge, der slentrer rundt i gaden. Bankerne er også åbne, og kun de russiske soldater med deres blanke maskinpistoler minder om den konflikt, som lurer i baggrunden.

Tror ikke på krig

Den 47-årige Tatjana Aleksagina, der sælger små kunstgenstande fra en lille butik i Makhba-gaden i det centrale Simferopol, tror ikke det ender med kampe i gaderne. Det er Ruslands præsident for klog til, forklarer hun:

»Ingen krig og ingen blod. Det ved jeg, at Putin forstår. Til gengæld er det godt, at han nu har sat sig i respekt,« siger hun og folder hænderne sammen på den lille trædisk i butikken.

Hun virker rolig, også da hun forklarer, at det går lidt trægt med forretningen, efter at verden er begyndt at tale om en mulig krig på Krim. Men det rør ikke hendes pro-russiske hjerte. Det banker, som det altid har banket. For Putin.

»Det er godt at vide, at han ikke har glemt os. Det ved vi nu, når vi ser de russiske soldater,« siger hun.

Ballademagerne fra Kiev

En af Tatjanas gæster i kunstbutikken, den 52-årig kunstner Aleksandr Desjatkin, er enig. Han kalder demonstranterne i Kiev, der netop har afsat præsident Viktor Janukovitj, for nogle ballademagere.

»Jeg har bestemt ikke tiltro til, at de vil os russere det godt hernede på Krim,« siger han.

Til gengæld er han ligesom mange andre i Simferopol ikke i tvivl om, at de seneste dages begivenheder alligevel er godt for noget. For nu kan hans elskede Krim komme tilbage til Moder Rusland, efter at den daværende sovjetiske præsident Nikita Khrusjtjov i 1954 forærede det væk til Ukraine.

»Det var en fejl dengang, og det er det, der er ved at blive rettet op på nu,« siger Aleksandr Desjatkin.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.