• Opdateret 03/03/2014 kl. 23:39

Nye meldinger om russisk fremfærd på Krim

Russiske styrker har angiveligt taget kontrollen med en grænsepost mellem Rusland og Krim.

Artiklens øverste billede
En russisk soldat deltager i en blokade af en ukrainsk flådebase i byen Novoozerne, som ligger 91 kilometer vest Simferopol.

Los Angeles

Konflikten på Krim-halvøen er mere højspændt end nogensinde før. Samtidig fyger det med rygter og oplysninger, der er svære at få bekræftet.

Rusland afviste eksempelvis tidligere på aftenen forlydender om, at man havde givet de ukrainske militære styrker ved halvøen et ultimatum til i morgen tidlig om at overgive sig.

Tvist om grænsepost

Mandag aften forlyder det så ifølge nyhedsbureauet Reuters, at russisk militær har taget kontrol over en ukrainsk grænsepost ved en færgeovergang mellem Ukraine og Rusland.

En talsmand for det ukrainske grænsepoliti siger til nyhedsbureauet, at russiske soldater har overtaget posten og kørt tre lastbiler med soldater ind på ukrainsk område.

Time for time løber nye oplysninger ind, men indtil videre er det tilsyneladende kun sikkert, at russerne har omringet Ukraines militære baser på Krim-halvøen uden at bruge vold eller løsne skud.

Ekspræsident kræver handling

I mellemtiden holder FN's Sikkerhedsråd i øjeblikket et hastemøde for at drøfte den tilspidsede situation i Ukraine.

I den forbindelse oplyste Ruslands FN-udsending, Vitali Churkin, at man er bekymret for den uafklarede politiske situation i Ukraine.

Han forklarede endvidere, at Ukraines afsatte præsident, Viktor Janukovitj, har bedt Rusland om at anvende militærmagt i Ukraine.

Det har han bedt om i et brev til Ruslands præsident.

”Folket bliver forfulgt af sproglige og politiske grunde. Så derfor vil jeg anmode Ruslands præsident hr. Putin at bruge væbnede styrker til at etablere legitimitet, fred, lov og orden, stabilitet og forsvare Ukraines folk,” forklarede Vitalij Tjurkin, som læste op fra brevet.

Heftig kritik

Janukovitj ønsker en russisk indgriben for at ”sikre legitimitet, fred, lov og orden, stabilitet og forsvar for det ukrainske folk,” lød meldingen fra Churkin, som selv advarede om, at radikaliserede og bevæbnede anti-russiske kræfter bruger bøllemetoder mod embedsmænd og mennesker i området.

Umiddelbart efter fik USA’s FN-ambassadør Samantha Power tildelt ordet, og hun leverede en sønderlemmende kritik af den russiske fremfærd på Krim-halvøen.

Det skete med en meget rammende opsummering af de seneste dages russiske aktiviteter i området:

”Det er et faktum, at russiske militærstyrker har overtaget en ukrainsk grænsepost. Det er et faktum, at Rusland har overtaget færgeterminalen i byen Kertj. Det er et faktum, at russiske skibe er rykket nærmere på Sevastopol. Det er et faktum, at russiske styrker blokerer mobiltelefonforbindelsen i nogle områder. Det er et faktum, at Rusland har omringet eller overtaget praktisk set alle militærfaciliteter på Krim. Det er et faktum, at russiske militærfly i dag entrede ukrainsk luftrum. Det er også et faktum, at uafhængige journalister fortsat rapporterer, at der ikke er beviser for vold mod russere eller pro-russiske samfund,” lød det fra den amerikanske diplomat.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.