Tidligere Nato-chef: Vi skal handle nu

Nato må øge sit beredskab og sejle flådestyrker til Sortehavet, siger manden, der indtil sidste år var Natos militære leder.

Artiklens øverste billede
James G. Stavridis opfordrer til, at Nato forbereder sig i forhold til krisen i Ukraine.

Nato er nødt til at overveje en plan for at øge sit beredskab og for eksempel sende flådefartøjer til Sortehavet, så de er klar til aktion til støtte for Ukraine.

Det mener den pensionerede amerikanske admiral James Stavridis, der i maj sidste år forlod jobbet som Natos øverste militære chef i Europa (Saceur).

- Mange vil se en hvilken som helst Nato-indblanding som provokerende og potentielt inflammatorisk. Men beklageligvis er der meget på spil, og russerne rykker.

- Det vil være en fejl, hvis Nato blot så passivt til uden i det mindste at overveje mulighederne, skriver Stavridis i et debatindlæg på netudgaven af det ansete amerikanske tidsskrift Foreign Policy og fortsætter:

- Og det ville i sig selv sende et signal til Putin, som han ville byde velkommen,

Brug for handling

I indlægget, der er offentliggjort lørdag, lægger Stavridis ud med at foreslå, at Nato indkalder til et hastemøde for at drøfte situationen. Det møde blev indkaldt senere lørdag og foregår søndag eftermiddag blandt Nato-ambassadørerne i Bruxelles.

Under overskriften "Nato er nødt til at handle nu i forhold til Krim" opremser Stavridis 10 forslag til, hvad Nato kan overveje.

Ud over at øge overvågningen med satellitter og droner samt i cyberspace og dele oplysninger med ukrainerne, foreslår Stavridis blandt andet, at Nato skal lægge en plan for "at reagere på en fuldskala invasion af Ukraine og en mulig delvis invasion af Krim".

Den pensionerede amerikanske admiral nævner ikke specifikt, at Nato skal være klar til at sende styrker ind i selve Ukraine.

Putin er "hensynsløs"

Men han foreslår at skrue fuldt op for bemandingen på Natos krisecentre, at øge beredskabet for den 25.000 mand store Nato Reaktionsstyrke og at sejle Nato-flådestyrker til Sortehavet og lægge en plan for, hvordan de kan sættes i aktion.

Han mener også, at Nato kan rådgive Ukraines væbnede styrker om, hvordan de forbereder og positionerer sig i tilfælde af en optrapning af konflikten.

Den tidligere Nato-militærchef kalder den russiske præsident, Vladimir Putins, opførsel "hensynsløs" og sammenligner hans handlinger med en skakspiller, der læner sig forover og vælter alle brikkerne på brættet.

- Håbet er, at alle holder hovedet koldt. Men håb er ikke en strategi, og derfor er man nødt til at overveje yderligere handling, skriver Stavridis.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.