Ekspert: Voldsom optrapning med russisk militærindsats

Lektor undrer sig over, at Rusland nu er klar til at sætte militære styrker ind i Ukraine.

Artiklens øverste billede

Det kommer som en overraskelse, at Rusland er på vej til at sætte militære styrker ind i sit uroplagede naboland Ukraine.

Det vurderer Flemming Splidsboel, Rusland-ekspert og lektor ved Københavns Universitet, der undrer sig over, at russerne ikke har is i maven og afventer den politiske udvikling i nabolandet.

- Det er en voldsom optrapning og en militær udfordring fra Rusland til Ukraine, så spørgsmålet er nu, hvordan Ukraine vælger at svare igen, siger lektoren og fortsætter:

- Jeg vil umiddelbart tro, at man vælger at holde en vis afstand til Rusland og appellere til, at der findes en politisk løsning på denne konflikt, sådan at man undgår et militært sammenstød.

Støtte til russisk befolkning

Det er det russiske parlaments overhus, Føderationsrådet, som lørdag enstemmigt har godkendt præsident Vladimir Putins anmodning om at bruge væbnede styrker i Ukraine.

- Det er selvfølgelig et forsøg på fra Putins side at vise sin støtte til den russiske del af Ukraines befolkning, lyder det fra Flemming Splidsboel, som fortsætter:

- Han markerer også sin utilfredshed med det, der er sket i Kijev, som er blevet kaldt for et statskup.

Han henviser dermed til, at det ukrainske parlament for en uge siden satte præsident Viktor Janukovitj fra bestilling, hvorefter denne flygtede til Rusland.

I stedet er der nu indsat en koalitionsregering med den tidligere oppositionsleder Arsenij Jatsenjuk som ny premierminister.

Erfaringer fra Georgien

Hvis Rusland ender med at spille med de militære muskler, så kan Ukraine rent militært næppe stille meget op, forklarer Flemming Splidsboel.

De to lande har en lang fælles grænse, og Rusland har allerede tropper ved grænsen og på ukrainsk territorium, hvor russernes sortehavsflåde blandt andet holder til.

Ukraines fungerende præsident, Oleksandr Turtjynov, har advaret om, at Rusland pønser på at straffe Ukraine på samme måde som Georgien i 2008.

Flemming Splidsboel henviser da også til, at selv om Rusland vandt Georgien-krigen, så havde russerne dengang militære problemer.

- De konklusioner, man kan drage fra den krig, er, at Rusland ikke er i det kampberedskab, som de burde være. Man har efterfølgende iværksat reformer, men det havde nogle konsekvenser, siger han og fastslår:

- Man vandt krigen, men man tabte også nogle enkelte slag undervejs. Så Rusland kan indsætte rigtig meget, men Ukraine er en helt anden militær modstander end Georgien, hvis det endelig skulle komme dertil. Det er der ikke nogen tvivl om.

Risiko for voldsspiral

FN's Sikkerhedsråds muligheder for at tage brodden af den højspændte situation i Ukraine er begrænsede på grund af Ruslands vetoret, mener den svenske professor i folkeret ved Uppsala Universitet, Mark Klamberg.

- Nogen hårde magtmidler skal man ikke vente sig fra FN. Organisationer som EU har stadig mulighed for at påvirke udviklingen for eksempel ved diplomati og ved at begrænse samhandlen med Rusland, siger Klamberg til nyhedsbureauet TT.

Risikoen for en voldsspiral er ifølge professoren overhængende, set i lyset af lørdagens udvikling, hvor Ukraine nu direkte trues af en russisk militær intervention på Krim.

- Men jeg har svært ved at forestille mig, at Nato vil vælge en direkte militær konfrontation med Rusland, siger Klamberg, der mener, at Krim-halvøen ikke kan bryde ud af Ukraine og udråbe sig til en selvstændig stat:

- Regeringen, der blev udnævnt af parlamentet, repræsenterer Ukraine folkeretslig set.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.