Ambassadør: Busser kommer med demonstranter til Kijev

Situationen i Ukraine spidser til. Demonstranter fra resten af landet kommer nu til hovedstaden for at deltage

Artiklens øverste billede
25 har mistet livet det seneste døgn i urolighederne i Kiev. Intet tyder på, at urolighederne aftager. Demonstranterne ankommer nu busser til hovedstaden.

Urolighederne i den ukrainske hovedstad, Kijev, er eskaleret voldsomt og har kostet mindst 25 menneskeliv de seneste 24 timer.

Og der er ikke umiddelbart udsigt til en fredelig onsdag. I hvert fald er optøjerne stadig i gang, og ukrainere fra resten af landet forsøger at komme til Kijev for at deltage i demonstrationerne, oplyser Danmarks ambassadør i Ukraine, Merete Juhl.

- Vi ser, at demonstranter forsøger at komme til Kijev og hjælpe dem, som allerede er der. Vi ved ikke, hvor stort antal, men der er kommet flere busser de senere timer, siger hun til Ritzau.

- Forsøg på dialog i nattens løb blev ikke til noget. Som en af oppositionens ledere, Klitsjko, sagde: Hvordan kan vi tale sammen, når der er blod i gaderne?

- Så lige nu ser det ikke godt ud, men der er ingen tvivl om, at alle her grundlæggende helst vil en fredelig udvikling, uddyber ambassadøren.

Spæde tegn på forsoning i weekenden

I løbet af weekenden var der ellers spæde tegn på forsoning mellem parterne i konflikten, som har varet i tre måneder.

En amnestilov betød, at alle anholdte demonstranter blev løsladt, og præsident Janukovitj talte om at gå fra en våbenhvile, som han kaldte det, til fred.

- For nogle dage siden var der forsigtig optimisme. Desværre har vi så set en udvikling i den modsatte retning. Det er en meget dybfølt opstand mod styret.

- Det kan godt være, at vi ikke ser EU-flag i gaderne, og demonstranterne nu går med hjelme, masker og måske våben i hånden, men de ønsker sig et samfund funderet på en retsstat, retfærdighed og værdighed, og det vil de kæmpe meget hårdt for, siger Merete Juhl.

Flere end 500 er såret

25 mennesker er dræbt under sammenstødene mellem demonstranter og politi på Uafhængighedspladsen i hovedstaden Kijev, oplyser Ukraines sundhedsministerium onsdag. Blandt de dræbte er ni politibetjente og angiveligt også journalister.

Over 500 mennesker er blevet såret, og 241 personer er ifølge nyhedsbureauet AFP kommet på hospitalet.

Onsdag opfordrer flere landes udenrigsministre Ukraine til at stoppe volden og gå i dialog, og Merete Juhl forventer, at det internationale pres vil fortsætte.

- Der er ingen tvivl om, at det internationale samfund, EU, USA og FN lægger enormt meget pres på, at der skal findes en fredelig løsning gennem politisk dialog, men det er et internt anliggende, og Ukraine skal selv beslutte det, siger hun.

EU-landenes udenrigsministre er med kort varsel indkaldt til et møde om Ukraine torsdag eftermiddag i Bruxelles.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.