Familie i chok over pirat-tiltale

Dansk Greenpeace-aktivist er tiltalt for pirateri i Rusland.

Artiklens øverste billede
Greenpeaces skib, Arctic Sunrise, blev indtaget af russiske specialstyrker og 30 aktivister blev anholdt.

Danske Anne Mie Roer Jensen er sammen med 29 andre Greenpeace-aktivister blevet anholdt efter en russisk aktion i Det Arktiske Ocean for to uger siden.

I går, torsdag, kom det så frem, at aktivisterne er blevet tiltalt for pirateri, som kan give fængselsdomme på op til 15 år i Rusland, og det chokerer Anne Mie Roer Jensens familie.

"Det var ligesom at miste jordforbindelsen," siger et familiemedlem tæt på Anne Mie Roer Jensen ifølge mx.dk.

Han fik nyheden om sigtelsen torsdag morgen og betegner det som en katastrofe.

Ingen direkte kontakt

Familien har endnu ikke haft kontakt til den 26-årige Anne Mie Roer Jensen - hun har kun talt med Udenrigsministeriet og sine advokater indtil videre.

Ifølge mx.dk har Greenpeace sendt hende diverse fornødenheder som varmt tøj, penge og bøger.

De 30 aktivister, der kommer fra 18 lande, blev tilbageholdt den 19. september, og de blev siden varetægtsfængslet i Murmansk og Apatity i Rusland.

De befandt sig på Greenpeaces skib Arctic Sunrise.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen