Forsker: Europa spionerer også i USA

Spionage mellem EU og USA går begge veje, men USA har mest is i maven, mener efterretningsforsker.

Artiklens øverste billede
Millioner af internetbeskeder og telefonsamtaler bliver hver dag overvåget af den amerikanske efterretningstjeneste NSA - men overvågningen går også den anden vej. Her ses Facebooks centrale serverrum, som også har haft efterretningstjenesten NSA's interesse.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA's overvågning af centrale EU-kontorer er i færd med at sende chokbølger gennem det europæiske fællesskab.

Men spionagen går også den anden vej - omend i mindre udstrækning. Sådan lyder vurderingen fra efterretningsforsker og lektor ved Københavns Universitet, Flemming Splidsboel.

- Det vil jeg formode med stor sikkerhed, men de europæiske lande pålægger sig nok større restriktioner, hvor amerikanerne har mere is i maven. Men ja, det vil være naturligt at spionere den anden vej og finde ud af så meget som muligt i forhold til USA, siger han.

Toppen af fødekæden

Det tyske magasin Der Spiegel skriver søndag, at USA har aflyttet adskillige af EU's kontorer og skaffet sig adgang til interne computernetværk.

Det viser en bunke hemmelige dokumenter, som whistlebloweren Edward Snowden har lækket til magasinets journalister.

Tidligere har amerikanske myndigheder sagt, at NSA's overvågning har forhindret flere end 50 potentielle terrorangreb verden over, og derfor har lande tolereret overvågningen, vurderer Flemming Splidsboel.

- USA's fordel er, at de ligger i toppen af fødekæden, og rigtig mange lande samarbejder med dem i forvejen. Det har alle en fordel i, og derfor accepterer man en stor del af det her, fordi man samtidig får noget ud af det, siger han.

Afsløring skaber problemer

Alligevel kan spionagen godt få konsekvenser for det transatlantiske forhold mellem USA og EU. For selv om man godt ved, at overvågningen sker, er forskellen, at det nu er blevet offentliggjort.

- Det skaber altid problemer, når det bliver afsløret til trods for, at man ved, at det foregår. Om det får konsekvenser afhænger af, hvordan de europæiske politikere griber det an, og hvordan medierne behandler det.

- Jeg kan sagtens se, at det kan få skadelige virkninger for Nato-samarbejdet, men det er også muligt, det er en sag, der hurtigt bliver lagt låg på, siger Flemming Splidsboel.

Ritzau

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.