Ny uro i Stockholm: Stenkastere angriber politistation

Maskerede unge har igen sat ild til biler og kastet sten mod politiet.

Artiklens øverste billede
Politiet står vagt, mens brandfolkene slukker en brand.

For tredje nat i træk er der optøjer i forstæderne rundt om Stockholm.

Biler står natten til onsdag i brand adskillige steder, og stenkastende unge har angrebet en politistation i Jakobsberg, der ligger cirka 15 kilometer nordvest for centrum.

Vinduer blev knust, inden store politistyrker slog ring rundt om bygningen.

- Vi blev mødt af stenkastning, fortæller operationsleder Charlotte Bengtsson til Aftonbladet.

Fem biler er gået op i flammer i Jakobsberg, hvor unge mænd har smadret vinduer og butiksskilte.

Der meldes også om brande i Rinkeby, Skarpnäck, Norsborg, Kista og Tensta. I Fittja sydvest for Stockholms centrum har maskerede mænd sat ild til en container og til biler på en parkeringsplads.

Store politistyrker

Årsagen til urolighederne skal være en hændelse i Husby i sidste uge, hvor politiet skød og dræbte en 69-årig mand med indvandrerbaggrund, som svingede med en machete.

Kommentatorer i Sverige peger imidlertid på, at problemerne stikker dybere end som så, og uroen er et udslag af socialt forfald og mangel på uddannelse.

Den svenske statsminister, Fredrik Reinfeldt, sagde tirsdag eftermiddag, at der er tale om grupper af unge mænd, som tror, at "man kan og bør forandre samfundet med vold".

- Lad os være klare i mælet: Dette er ikke okay. Vi kan ikke lade volden styre, lød det fra Reinfeldt.

Store politistyrker er sat ind i Husby, hvor mindst fire personer blev anholdt tirsdag. Mellem 50 og 100 unge deltog i gadekampe mod politiet, da urolighederne begyndte natten til mandag.

Yderligere fire personer er natten til onsdag blevet anholdt i Husby, siger politiet. De mistænkes for at have startet en brand i den lokale kunst- og håndværksforenings lokaler ved Husby Gård.

Tre af dem blev pågrebet med tændvæske på sig.

Husby har omkring 12.000 indbyggere, og det anslås, at 80 procent af dem har udenlandsk baggrund.

Nye voldsomme uroligheder i Stockholm

Ritzau

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.