Såret fra Utøya svømmede i over en time

21-årig kvinde, der var ramt i armen af Anders Behring Breiviks skud, svømmede i sikkerhed på fastlandet.

Artiklens øverste billede

Først da hun kom i land på den anden side, forstod Silje Kristianne Uteng, at hun var ramt af et projektil. Da havde hun svømmet i over en time.

- Jeg opdagede, at der var et hul i jakken og blod på armen. Da forstod jeg, at jeg var blevet skudt, forklarer den 21-årige som vidne i sagen i Oslo Tingrett mod den 33-årige terror- og drabstiltalte Anders Behring Breivik.

Under svømmeturen fra Utøya, hvor Breivik 22. juli sidste år iklædt en falsk politiuniform skød og dræbte 69 deltagerne i Arbeiderpartiets Ungdomsforbunds sommerlejr, opfattede hun, at en fyr bag hende blev skudt og dræbt.

Hun hørte et støn, og da hun vendte sig, lå fyren og flød med ansigtet nedad. Hun ville vende om og hjælpe ham, men turde ikke. Sammen med et par andre fortsatte hun svømmeturen i det kolde vand.

Undervejs så de båden Reiulf - ellers ingen. Da de nærmede sig land, fik de øje på en mørkklædt person.

- Jeg tænkte: "Nu dør jeg." Min næste tanke var, at de har begge sider, både øen og landsiden. Jeg var lige ved at give op. Jeg ville hellere drukne end at blive fanget, forklarer Silje Kristianne Uteng.

Så fik hun øje på en person med et rødt bånd, og en der råbte: Fortsæt, I er helt fantastiske. Som en af de første svømmere gik Uteng i land omkring klokken 19 uden følelse i arme og ben, men med livet i behold.

Mens Uteng svømmede, så den 20-årige Frida Holm Skoglund drabsmanden løfte geværet og skyde flere unge, der kom imod ham. Selv fattede hun ikke, hvad der var sket, før hun hev et projektil ud af sit eget lår.

Den 20-årige ville ikke være sammen med Breivik, da hun skulle vidne i retssalen mandag formiddag. Han måtte derfor følge vidneforklaringen fra en anden sal.

Skoglund kunne godt huske refleksbåndet nederst på Breiviks ben. Da blev hun klar over, at det var en politiuniform.

- Han skød, mens han gik ned ad stien. Nogen ville snakke ham til fornuft eller spørge, hvad han lavede. Da flere gik imod ham, hævede han geværet og skød, fortalte Skoglund.

Alle løb ind i skoven for at komme væk. Først da opdagede den 20-årige, at hun var ramt. Hun gravede projektilet ud med fingrene og smed det fra sig. Hun ignorerede den svidende smerte og fortsatte flugten.

Ritzau

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.